oprør

Over 20 dræbt under jihadist-angreb på hotel i Mogadishu

Mindst 120 blev såret ved angreb på hotel, hvor over 100 mennesker var gidsler i 30 timer.

Somaliske sikkerhedsstyrker har søndag afsluttet en belejring af et hotel i Mogadishu, hvor militante islamister havde taget mange gidsler efter et blodigt angreb. 21 blev dræbt og
Somaliske sikkerhedsstyrker har søndag afsluttet en belejring af et hotel i Mogadishu, hvor militante islamister havde taget mange gidsler efter et blodigt angreb. 21 blev dræbt og Feisal Omar/Reuters

Opdateret kl. 15:21

Somaliske sikkerhedsstyrker har søndag afsluttet en belejring af et hotel i Mogadishu, hvor militante islamister havde taget mange gidsler efter et blodig angreb.

Politi og militær siger, de har reddet 106 gidsler - heriblandt kvinder og børn.

Elitesoldater trængte til sidst ind i bygningen og nedkæmpede militante fra al-Shabaad netværk, der har forgreninger til al-Qaeda.

Den somaliske sundhedsminister, Ali Haji Adan, siger, at islamisterne var under belejring i hotellet i 30 timer, og at alt 21 mennesker er dræbt ved angrebet, og 120 andre blev såret.

De fleste blev dræbt og såret i angrebets tidlige fase, siger talsmænd.

Angrebet blev indledt fredag aften, da bevæbnede jihadister fra netværket al-Shabaab trængte ind på det populære Hayat Hotel med en regn af pistolskud og eksplosioner.

Al-Shabaab, der har ført et dødeligt oprør mod Somalias skrøbelige regering i 15 år, har taget skylden for angrebet. Gruppen er tæt på al-Qaeda.

Al-Shabaab anses for at være en af de mest brutale og nådesløse islamistiske grupper i Afrika.

Angrebet fredag er det største angreb, der har været i Mogadishu, siden Somalias nye præsident, Hassan Sheikh Mohamud, blev valgt i maj.

En historisk tørke, der ser ud til at fortsætte, har indtil videre tvunget en million mennesker på flugt i Somalia. Det fremgår af tal fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden