konflikt, krig og fred

Overblik: Sådan forløb natten til søndag i Ukraine-konflikten

Mere end 640 eksplosiver er fjernet fra Irpin, og Estland modtager ukrainske flygtninge via Rusland.

Butja skulle sammen med resten af Kyiv-regionen skulle være generobret. Men der er meldinger om civile, der ligger døde på gaderne i byen. Billedet, som er fra 2. april, viser en ødelagt bygning i Butja.
Butja skulle sammen med resten af Kyiv-regionen skulle være generobret. Men der er meldinger om civile, der ligger døde på gaderne i byen. Billedet, som er fra 2. april, viser en ødelagt bygning i Butja. Ronaldo Schemidt/Ritzau Scanpix

Mens russiske luftangreb efter sigende er ved at aftage i intensitet, er der også meldinger om, at Rusland fortsat ikke kontrollerer luftrummet.

Få overblikket her:

* I generobrede Butja ligger døde civile i gaderne.

Det er uhyggelige scener, der står tilbage i Butja, der sammen med resten af Kyiv-regionen skulle være generobret.

Ifølge byens borgmester, Anatoliy Fedoruk, er flere end 300 indbyggere i byen er blevet dræbt.

Det skriver Reuters. Journalister herfra har været i området, og nyhedsbureauet beretter om døde civile, der ligger spredt ud over gaderne.

* Rusland skruer ned for intensiteten af luftangreb.

De russiske luftangreb, som gennem den sidste måned har ramt og ødelagt utallige ukrainske byer, er efter sigende ved at aftage i intensitet.

Det skriver Ukraines hær på Facebook.

* Rusland kontrollerer stadig ikke luftrummet.

Ruslands manglende evne til at finde og ødelægge ukrainske angrebsstationer mod luftangreb har gjort det svært for Rusland at holde kontrol med luftrummet. I udstrækning af det er det svært for Ruslands fly at støtte de russiske styrker på jorden.

Det beretter britiske efterretninger ifølge det britiske forsvarsministerium om på Twitter.

* Mere end 640 eksplosiver fjernet fra Irpin.

Myndighederne i Irpin, en forstad til Kyiv, har på blot en dag fjernet mere end 640 eksplosive apparater, oplyser byens borgmester ifølge The Kyiv Independent. Byen vil ikke være sikker at befærde sig i i månedsvis, lyder det.

* Estland modtager ukrainske flygtninge via Rusland.

Estiske myndigheder har ifølge BBC oplyst, at Estland er begyndt at modtage en del ukrainske flygtninge, som indtager landet over den russiske grænse.

Ukraine har anklaget Rusland for med tvang at deportere tusindvis af ukrainere til Rusland under dække af humanitære korridorer – blandt andet i Mariupol.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden