Polen forkorter coronaisolation og ophæver karantæne
Trods rekordhøje smittetal for to uger siden gør Polen klar til at lempe på coronarestriktioner.
Polens sundhedsminister, Adam Niedzielski, siger onsdag, at "vi er ved begyndelsen på afslutningen af pandemien".
Han tilføjer, at Polen forkorter isolationsperioden for covid-19-smittede fra ti til syv dage, og at karantæne ophæves for personer, som har været i kontakt med en smittet.
Personer, der bor sammen med en smittet, skal kun være i karantæne i isolationsperioden. Folk udefra, der har været i kontakt med en smittet, skal ikke i karantæne.
Den kortere isolation træder i kraft fra 15. februar.
Polen havde rekordhøje smittetal for kun to uger siden, men faldende smittetal og mildere tilfælde med omikronvarianten har ført til en kursændring i regeringens politik.
Niedzielski siger, at regeringen i februar venter et relativt stort fald i smittetallet.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.