Prorussisk minister: Soldater fra Azovstal kan få dødsstraf

Cirka 2300 soldater, der forsvarede stålværket Azovstal, er blandt krigsfangerne hos prorussiske separatister.

Det sønderbombede stålværk i Azovstal ved byen Mariupol i det sydlige Ukraine, hvor et par tusinde ukrainske soldater og hundredvis af civile havde søgt tilflugt i værkets underjordiske tunneler. De sidste godt 500 ukrainske soldater overgav sig til russiske styrker tidligere på måneden. Pavel Klimov/Reuters

De ukrainske soldater, der overgav sig til russiske styrker ved stålværket Azovstal i Mariupol tidligere på måneden, risikerer at blive idømt dødsstraf.

Det siger Jurij Sirovatko, den prorussiske justitsminister i Donetsk Folkerepublik (DNR) i det østlige Ukraine.

- Domstolen vil tage en beslutning om, hvad der skal ske med dem, siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Ria Novosti mandag.

- For sådanne forbrydelser har vi den strengeste straf i DNR, nemlig dødsstraf.

Han tilføjer, at der er omkring 2300 soldater fra Azovstal blandt de krigsfanger, russiske styrker har taget i Ukraine. Alle krigsfanger befinder sig i den selvudråbte folkerepublik, oplyser Sirovatko.

Tidligere på måneden overgav de sidste 531 ukrainske soldater sig, efter at de i ugevis havde holdt sig skjult i de underjordiske tunneler ved Azovstal-værket.

Ukraines regering ønsker at udveksle fanger med russerne og få soldaterne fra Azovstal tilbage til det område, der er kontrolleret af regeringen i Kyiv.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holdt lørdag et fælles telefonmøde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her bad de blandt andet Putin om at befri de ukrainske soldater, der deltog i forsvaret af Azovstal-værket.

Men Rusland har antydet, at soldaterne skal for retten.

Blandt de ukrainske soldater, der har overgivet sig, er også medlemmer af Azov-regimentet. Det er en tidligere paramilitær enhed, der nu er en del af Ukraines hær.

Azov-regimentet har bånd til grupper på den yderste højrefløj. Rusland har beskrevet enheden som nynazister.

Russiske og prorussiske styrker omringede allerede fra starten af marts den sydlige havneby Mariupol. De ukrainske styrker blev presset tilbage mod stålværket Azovstal, der siden midten af april udgjorde den sidste lomme af ukrainsk modstand i byen.

I begyndelsen af maj begyndte civile at blive evakueret fra Azovstal-værket. Siden kom turen til sårede soldater.

For knap to uger siden overgav de tilbageværende soldater sig.

I toppen af det ukrainske militær blev styrkerne i Azovstal hyldet, fordi de over 82 dages kampe havde bundet russiske styrker, som ellers kunne være brugt mod andre ukrainske styrker.

/ritzau/AFP