Rapport: EU-landes forsvar har huller der bør lukkes

EU har underinvesteret i forsvar og der er alt for mange forskellige systemer i brug, viser rapport.

EU-landene har i stilhed afmilitariseret sig selv og skabt 27 splittede forsvar i EU. Nu bør investeringerne og koordineringen øges, siger EU's udenrigschef Josep Borrell (Arkivfoto). <i>Olivier Matthys/Ritzau Scanpix</i>

EU-landene har i stilhed afmilitariseret sig selv og skabt 27 splittede forsvar i EU. Nu bør investeringerne og koordineringen øges, siger EU's udenrigschef Josep Borrell (Arkivfoto). Olivier Matthys/Ritzau Scanpix

Europa har i stilhed demilitariseret sig selv. I dag består Europas forsvar af 27 forskellige hære med mangler på alt fra ammunition til morterer, kampvogne og cyberforsvar.

Sådan lyder den dystre vurdering fra EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Sammen med EU-Kommissionen fremlagde han onsdag en ny rapport, som peger på konkrete huller i EU-landenes forsvar. Ifølge anbefalingerne i rapporten bør hullerne lukkes med nye investeringer. Samtidig bør den europæiske forsvarsindustri styrkes.

- Det er et signal til at vågne op. Vi bliver nødt til at handle nu, siger Josep Borrell under fremlæggelsen af rapporten.

Han peger på, at hylderne på kort sigt skal fyldes op, efter at EU-landene har sendt meget militært udstyr til Ukraine. Det betyder, at mange EU-lande nu mangler eksempelvis anti-tank udstyr, ammunition, og pansrede mandskabsvogne, som er sendt til Ukraine.

- Det kan let indkøbes på kort sigt. Men det kan gøres langt bedre sammen. Derfor foreslår vi en fælles task force til at stå for indkøbene, siger Josep Borrell.

Han peger samtidig på, at EU-landene er meget dårlige til at koordinere deres indkøb. Mens USA's enorme forsvar alene hviler på én type kampvogn, så har EU-landene formået at købe 12 forskellige kampvogne.

Det gør det sværere at købe fælles ind. Og det gør det sværere at hjælpe hinanden med eksempelvis reservedele i en krig.

EU-Kommissionen foreslår konkret at afsætte 500 millioner euro over to år fra EU-budgettet til at hjælpe med indkøbene på kort sigt.

- Vi ser på, hvad det konkret betyder for Danmark, siger en embedsmand med henvisning til det danske forbehold.

Men også på mellemlang sigt er der huller, som ifølge Josep Borrell bør lukkes. EU-landene mangler blandt andet morterer, droner, kampvogne, kystforsvar og mulighed for at yde bedre modstand mod cyberangreb.

- Vi kender godt til problemet. Det Europæiske Forsvarsagentur har i de seneste år arbejdet med at fortælle, hvad der mangler, og hvordan vi lukker hullerne. Men ikke mange har lyttet til os.

- Vi håber, at medlemslandene nu vil være mere opmærksomme på vores advarsler, siger Josep Borrell.

Han peger på, at EU fortsat underinvesterer i forsvar i forhold til allierede lande. Eksempelvis har EU-landene øget investeringer i forsvar med 20 procent, mens USA ifølge Borrell har øget sine investeringer med 66 procent.

Samlet har EU-landene dog annonceret nye forsvarsinvesteringer i de kommende år for 200 milliarder euro, viser en opgørelse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen lægger op til, at der i slutningen af 2022 skal oprettes en særlig instans kaldet European Defence Capability Consortia til at hjælpe med koordination af indkøb.

På længere sigt lægger rapporten op til, at forsvarsindustrien i EU skal styrkes. Det skal øge muligheden for at blive uafhængig på afgørende områder.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.