Verden

Rekordmange migranter er døde i Middelhavet i starten af året

EU's grænseagentur siger, at ekstreme vejrforhold har ført til høje dødstal på Middelhavet.

Migranter på en båd venter på at blive reddet af besætningen på skibet i "Ocean Viking" i januar. (Arkivfoto).
Migranter på en båd venter på at blive reddet af besætningen på skibet i "Ocean Viking" i januar. (Arkivfoto). Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 08:56

Et rekordhøjt antal migranter er døde i Middelhavet i årets to første måneder, på trods af at der har været færre forsøg på at krydse havet og komme til Europa.

Det viser data fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN.

Mindst 655 mennesker døde eller blev meldt savnede i januar og februar. Det er over dobbelt så mange som de 287 personer i samme periode sidste år.

Ngo'er og forskere siger, at der er mange grunde. De omfatter storme, grænselukninger og problemer for redningsoperationer.

EU's grænseagentur, Frontex, sagde i sidste uge, at det høje dødstal skyldes "ekstreme vejrforhold" i perioden.

Det gælder blandt andet stormen Harry, som ramte middelhavsregionen i midten af februar.

Imens glæder Frontex sig over et fald i antallet af forsøg på at krydse Middelhavet og kritiserer menneskesmuglere for at bruge usikre fartøjer til at sejle migranterne over havet.

Arnaud Banos, som er forsker ved den statslige franske forskningsorganisation CNRS, siger, at "jo mere vi presser på for at forhindre afrejser, desto mere skaber vi ideelle forhold for smuglere", hvilket gør det farligere for migranter.

Han peger for eksempel på italienske aftaler med Tunesien og Libyen om at holde migranter tilbage.

Det har fået smuglernetværk til at operere længere væk fra de normale afrejsebyer.

- Rejserne over havet bliver længere, og de er meget udsatte for vind og stærke havstrømme. Der bliver helt sikkert holdt mindre øje med de ruter, men bådene er også mindre synlige for reddere, siger Banos.

Landvejen til Europa gennem balkanlandene er "praktisk talt lukket, så søvejen er den eneste tilbageværende rute", forklarer forskeren.

- I sidste ende øger vi risikoen. Jo mere vi siger, at vi ønsker at sikre vores grænser af humanitære årsager, desto mere øger vi faren. Det er skruen uden ende, siger han.

Ngo'er, der driver redningsfartøjer, siger også, at de møder en række forhindringer.

- Italienske myndigheder tildeler os nu en sikker havn, lige efter at vi har gennemført den første redningsaktion, men havnen kan være over 1000 kilometer væk, siger Giulia Messmer, som er talsperson for ngo'en Sea-Watch.

- Det betyder, at vi aktivt tvinges til at ignorere andre hændelser i nærheden, forklarer hun.

Hun ønsker en europæisk eftersøgnings- og redningsindsats, der "tager sig af folk i nød". Samtidig forklarer hun, at der er libyske militser, der "aktivt skyder mod folk i nød på havet".

/ritzau/AFP

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden