Rusland har anholdt over 3000 for protester mod invasion
Også russere protesterer mod Putins offensiv. Alene lørdag er 467 anholdt i 34 forskellige byer i Rusland.
Over 3000 mennesker er siden torsdag blevet anholdt i Rusland for at deltage i demonstrationer mod den russiske invasion af Ukraine.
Det fremgår af en opgørelse fra organisationen OVD-Info.
- I de seneste tre dage er mindst 3052 mennesker blevet anholdt, skriver OVD-Info på Twitter.
Alene lørdag er 467 mennesker blevet anholdt i 34 forskellige byer i Rusland, meddeler organisationen.
Torsdag morgen trængte russiske soldater ind i Ukraine. Samme dag advarede Ruslands regering sine egne borgere mod at deltage i demonstrationer mod den indledte offensiv i Ukraine.
Alligevel samledes mange russere til demonstrationer mod offensiven i Ukraine. Der var protester i både hovedstaden Moskva og en række andre byer i Rusland.
/ritzau/AFP
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.