Rusland har svært ved holde styr på misinformation om Nato

Det kunne i hvert fald være én forklaring på det filtrede net af modstridende misinformation fra Rusland, som EU-centret Stratcom har afsløret i de seneste uger.

Mandag besøgte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) Stratcom, der har til huse i hjertet af det europæiske kvarter i Bruxelles. Her er 16 medarbejdere fra forskellige EU-lande beskæftiget med at bekæmpe misinformation fra blandt andet Rusland.

- Det er utrolig vigtigt, at vi beskytter vores demokratiske samfund mod forsøg på manipulation og misinformation fra statslige aktører som Rusland, siger Jeppe Kofod under besøget.

I den seneste tid har især Sverige og Finlands beslutning om at søge at optagelse i Nato sat gang i Kremls troldehær på internettet. Stratcom har i alt registreret over 1500 tilfælde af misinformation mod Nato fra russisk side.

Ifølge Stratcom var fortællingen fra de russiske aktører i første omgang, at "Sverige og Finland var blevet trukket ind i Nato for at føre krig mod Rusland". De to lande blev samtidig advaret om, at "Nato er tæt på kollaps", så et medlemskab ikke vil være en god idé.

De pludselige skift i udmeldingerne fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, forvirrer dog tilsyneladende også Kremls troldehær.

Den 16. maj fastslog Putin overraskende, at Rusland alligevel ikke har et problem med, at Sverige og Finland tilslutter sig Nato. Man vil dog protestere mod, at Nato opstiller militært udstyr tæt på Rusland.

Det førte ifølge Stratcom også til, at kampagnen med misinformation blev ændret, så den kunne følge Putins kovending.

I samme periode er der også blevet tid til at gå efter det internationale melodigrandprix. Den 14. maj blev Eurovision Song Contest vundet af Ukraines Kalush Orchestra med sangen "Stefania".

Det Putin-tro russiske medie med det sigende navn "Tsargrad" udlagde dog ifølge Stratcom udfaldet af konkurrencen som en sejr for Rusland. Begrundelsen: Alene at deltage i melodigrandprix'et ville ifølge Tsargrad have været et nederlag for Rusland.

Den russiske propaganda kan dermed på nogle stræk nærmest synes komisk. Men ifølge Jeppe Kofod kan den over tid have en dybt skadelig effekt. Faktisk kan den være med til at ødelægge mulighederne for at føre en effektiv udenrigspolitik:

- Hvis man er rigtig dygtig som statslig aktør til at lave misinformation, så kan man ødelægge muligheden for at skabe fred i en konflikt.

- Man kan opildne grupper på baggrund af forkert information til at gøre nogle ting, de måske ikke ville have gjort, siger Jeppe Kofod.

Trods forsvarsforbeholdet kan Danmark bidrage med penge og mandskab til Stratcom. Jeppe Kofod ser dog ikke det som et argument for, at det ikke er nødvendigt at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Det er et eksempel på et tæt samarbejde mellem EU og Nato.

- Arbejdet med at afsløre misinformation er også strategisk vigtigt for Nato. Det er rigtigt, at det ikke er omfattet af forbeholdet, men det viser, at de to organisationer arbejder tæt sammen, siger Jeppe Kofod.

/ritzau/