Rusland siger det vil garantere skibe med ukrainsk hvede

Rusland kræver, at søminer i ukrainske havne fjernes, før det kan garantere eksporten af ukrainske hvede.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, under deres pressemøde i Ankara onsdag. <i>Burhan Ozbilici/Ritzau Scanpix</i>

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, under deres pressemøde i Ankara onsdag. Burhan Ozbilici/Ritzau Scanpix

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, lover under et besøg i Tyrkiet, at Rusland er villige til at give fri passage gennem Sortehavet til skibe, der transporterer hvede fra Ukraine.

Det har Lavrov onsdag morgen diskuteret med sin tyrkiske kollega, Mevlüt Cavusoglu, De reagerer på et forslag fra FN om - trods krigen - at få gang i hvedeeksporten.

Ukraine er en af verdens største hvedeproducenter. Hvis hveden ikke når ud på verdensmarkedet, er der frygt for brødmangel i verdens fattige lande.

Lavrov siger, at det vil Rusland gerne sikre. Men Ukraine må fjerne søminer i sine havne.

Lavrov bedyrer, at Rusland ikke vil udnytte situationen til at rykke fremme militært, mens hvedeeksporten genoptages via Sortehavet,

- Dette er garantier fra Ruslands præsident, lover han.

- Vi er klar til at garantere sikkerheden for skibe, som forlader ukrainske havne. Vi er klar til at gøre det i samarbejde med vore tyrkiske kolleger, siger han.

Lavrovs tyrkiske kollega mener, at det er et "legitimt" russisk krav i den sammenhæng, at nogle af de vestlige sanktioner mod Rusland fjernes.

- Hvis vi skulle nå dertil at åbne de internationale markeder for ukrainsk hvede, så anser vi det at fjerne forhindringer, der står i vejen for russisk eksport, som legitime krav, siger Cavusoglu.

Situationen lige nu er, at den russiske flåde blokerer for skibe, der forsøger at forlade havnen i millionbyen Odesa. Byen er fortsat er under ukrainsk kontrol.

I en første reaktion siger lederen for de ukrainske hvedehandleres organisation (UGA), Serhij Ivasjtjenko, at Tyrkiet ikke har styrken til at være garant for hvedeeksporten. Det skriver Reuters.

Han siger på en konference i Kyiv, at det vil tage mindst to til tre måneder at fjerne minerne i de ukrainske havne. Og det kan kun ske med hjælp fra Tyrkiets og Rumæniens flåde.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden