konflikt, krig og fred

Russisk kirkeleder og børnekommissær rammes af britiske sanktioner

Sanktioner rettes mod ansvarlig for tvungne adoptioner af 2000 ukrainske børn, siger britisk minister.

Den russisk ortodokse kirkes patriark, Kirill, rammes af britiske sanktioner for at opildne til kamp mod Ukraine.
Den russisk ortodokse kirkes patriark, Kirill, rammes af britiske sanktioner for at opildne til kamp mod Ukraine. Maxim Shemetov/Reuters

Storbritannien har torsdag indført sanktioner mod den russiske patriark Kirill på grund af den magtfulde præsts "fremtrædende støtte" til Ruslands invasion af Ukraine.

Dette skridt kommer to uger efter, at EU overvejede at indføre sanktioner mod patriarken, men det blev opgivet, da Ungarn modsatte sig beslutningen.

Briterne har også indført sanktioner mod den russiske børnerettighedskommissær, Maria Lvova-Belova, for at have tilladt tvungne adoptioner af omkring 2000 ukrainske børn. Det oplyser den britiske udenrigsminister, Liz Truss.

- I dag går vi efter dem, som har bidraget til og muliggjort præsident Putins krig, som har ført til utallige lidelser for Ukraine - blandt andet tvangsflytninger og adoptioner af børn, siger hun.

- Vi kommer ikke til til at blive trætte af at forsvare frihed og demokrati, og vi vil opretholde presset mod Putin, siger Truss.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden