Russisk minister advarer Ukraine mod at bede om våben
Moskva kalder rapport om, at Ukraine skal have anmodet om et THAAD-missilforsvarssystem for en "provokation.
Rusland kalder onsdag en rapport om, at Ukraine skal have anmodet USA om et THAAD-missilforsvarssystem for en provokation, og advarer om, at en sådan udvikling vil være et tilbageslag i Ukrainekrisen.
Det skriver det russiske nyhedsbureau RIA. Udtalelserne er fremsat af den russiske viceudenrigsminister Sergej Rjabkov, som gør det klart, at hvis amerikanerne overvejer sådanne leveringer, så vil det mindske chancerne for en diplomatisk løsning på Ukrainekrisen.
I en separat udtalelse siger en anden viceudenrigsminister i Moskva, Alexander Pankin, at Moskva håber, at spændingerne omkring Ukraine og omkring Ruslands krav til Vesten om sikkerhedsgarantier kan løses diplomatisk.
I Kijev siger Ukraines udenrigsminister, at en europæisk diplomatisk offensiv, der skulle hindre en frygtet russisk invasion af den tidligere sovjetrepublik, har haft en positiv virkning, men at situationen fortsat er meget spændt.
- Det er en spændt situation, men den er under kontrol. Diplomatiet fortsætter med at mindske spændingerne, siger den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba.
Kulebas udtalelse henviser navnligt til, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på en diplomatisk rundrejse har haft drøftelser med Rusland og Ukraines ledere.
Macron har lagt vægt på, at præsident Vladimir Putin har udtalt, at Rusland ikke vil "være kilden til en optrapning af konflikten".
Kuleba siger, at "uden at overdrive, så ser vi Rusland forsøge at tage hævn for, at Sovjetunionen tabte den kolde krig, og derfor må i dag tale om at forsvare hele Europas sikkerhedsarkitektur".
Den ukrainske udenrigsminister tilføjer, at Ukraine i de seneste år har set grove russiske krænkelser af internationale love og af Minsk-aftalerne om en løsning på den separatister konflikt.
- Og for dette, bør det straffes med sanktioner, siger han.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.