Schweiz forbyder Tyskland at sende schweiziske våben til Ukraine

Tyskland har ønsket at sende luftværnsgranater fremstillet i Schweiz til det krigsramte Ukraine.

Den tyske kampvogn Gepard er udstyret med luftværnskanoner. Ukraine har bedt Tyskland om at levere det slagkraftige våben for bedre at være i stand til at nedskyde russiske droner og krydsermissiler. Gepard-kampvognen bruger ammunition, der er fremstillet i Schweiz, og her siger regeringen nej til at levere udstyr, der sendes til Ukraine. (Arkivfoto). <i>Marcus Brandt/Ritzau Scanpix</i>

Den tyske kampvogn Gepard er udstyret med luftværnskanoner. Ukraine har bedt Tyskland om at levere det slagkraftige våben for bedre at være i stand til at nedskyde russiske droner og krydsermissiler. Gepard-kampvognen bruger ammunition, der er fremstillet i Schweiz, og her siger regeringen nej til at levere udstyr, der sendes til Ukraine. (Arkivfoto). Marcus Brandt/Ritzau Scanpix

Schweiz, der traditionelt hæger om sin neutralitet, har torsdag forbudt Tyskland at sende ammunition, der er fremstillet i alpelandet, til Ukraine.

Det handler om ammunition, der bruges i tyske luftværnskanoner.

Det er ellers på den liste af våben, som den tyske regering gerne vil levere til det krigsramte Ukraine.

- Der er ingen grund til at svare velvilligt på den tyske anmodning om at overføre schweizisk militærudstyr til Ukraine, skriver landets økonomiminister, Guy Parmelin, i et brev til den tyske forsvarsminister, Christine Lembrecht.

Berlin har ønsket at sende 12.400 luftværnsgranater af schweizisk fabrikat. De kan bruges i de tyskfremstillede luftværnskanoner, der er monteret på Gepard-kampvogne.

Det er udstyr, som Ukraine har bedt Tyskland om at levere. Det vil gøre det muligt for den ukrainske hær at nedskyde russiske droner og krydsermissiler.

De har de seneste uger gjort stor skader på Ukraines el- og vandforsyning.

- Lige behandling, som fremgår af loven om neutralitet, tillader ikke Schweiz at godkende anmodningen om at sende militært udstyr af schweizisk oprindelse til Ukraine, mens landet er involveret i en international væbnet konflikt, skriver Parmelin til den tyske forsvarsminister.

Onsdag godkendte Schweiz at sende hjælp til over 760 millioner kroner til Ukraine.

Det skal gå til at sørge for drikkevand og til at hjælpe Ukraine med at genoprette ødelagte energianlæg inden vinteren.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.