Schweizerne stemmer nej til stor arveafgift og ny værnepligt

Størstedelen af de schweiziske vælgere stemmer nej til ny værnepligt og 50-procents arveafgift på formuer.

Søndag er der blevet stemt nej til to forslag ved en folkeafstemning om henholdsvis 50 procents arveafgift og om en ny værnepligt, der også kan udføres ved civil samfundstjeneste uanset køn. Valgplakater har præget bybilledet op til valget, hvor de to tematikker har været illustreret. Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Ritzau Udland

30. november 2025 kl. 15:22
Opdateret kl. 15:48

Ved søndagens folkeafstemning i alpelandet Schweiz er der med et stort flertal af stemmer stemt nej til to lovforslag.

79 procent af schweizerne har stemt nej til et forslag om en ny arveskat på 50 procent.

Ved samme folkeafstemning har 84 procent af vælgerne stemt nej til et lovforslag om civil værnepligt i form af miljø- eller samfundstjeneste.

Det skriver Reuters på baggrund af meldinger fra den schweiziske public service-station SSR.

Arveskat-forslaget lød på 50 procent på arvede formuer på 50 millioner schweiziske franc, hvilket svarer til over 400 millioner danske kroner.

Forslaget kom fra det venstreorienterede socialdemokratiske ungdomsparti JUSO. Skatten skulle have hjulpet med at finansiere projekter for at reducere klimaforandringernes påvirkning.

Inden valget søndag viste meningsmålinger, at to ud af tre stemmeberettigede i landet var imod forslaget. Derfor er resultatet af afstemningen ifølge Reuters ikke en overraskelse.

Bankfolk har fulgt afstemningen nøje og kaldt den en lakmusprøve for lysten til formuefordeling i Schweiz. Andre lande som for eksempel Norge har øget deres formueskat eller diskuteret lignende tiltag.

Schweiz er hjemland for nogle af de dyreste byer på jorden, og bekymringen om leveomkostningerne har vundet indpas i lokalpolitikken i landet.

Schweizerne har i samme ombæring stemt nej til forslaget om at erstatte den nuværende militærtjeneste med et såkaldt "samfundspligtsinitiativ", som foreslog at kræve, at alle schweizere uanset køn skulle udføre national tjeneste i hæren eller en civil tjeneste i form af miljø- eller samfundstjeneste.

Reuters har endnu ikke oplyst, hvor mange af det samlede antal stemmer ved søndagens valg der er blevet talt op.

Schweiz er kendt for sit direkte demokrati. På et normalt år er der to til fire søndage med folkeafstemninger.

Alle forslag, der får samlet over 100.000 underskrifter, går til folkeafstemning.

/ritzau/