Seoul: Nordkorea har affyret to ballistiske missiler
Missiler affyret kort før USA's vicepræsident kommer til Seoul for at besøge sikkerhedszone.
Nordkorea har affyret to uidentificerede ballistiske missiler, oplyser Sydkoreas militær onsdag. Missilerne, der blev sendt ud over Det Japanske Hav, har fået Sydkorea til at forstærke grænsebevogtningen.
Det er kun tre dage siden, at Nordkorea foretog en missiltest.
Nordkoreanerne har affyret over 30 missiler i år indtil nu.
Affyringerne af missiler onsdag kommer, kort før den amerikanske vicepræsident Kamala Harris kommer til Seoul for blandt andet at besøge den demilitariserede zone mellem Nord -og Sydkorea.
Harris ankommer til Seoul torsdag for at mødes med den sydkoreanske præsident, Yoon Suk Yeol, og andre politiske ledere.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.