Slaget om minderne fortsætter 40 år efter Falklandskrigen

Da han flere år senere vendte tilbage, var plaketten væk.

Fredag er det 40 år siden, at Falklandskrigen brød ud. Om 2 måneder og 12 dage er det 40 år siden, at briterne besejrede argentinerne.

Men det er stadig ulovligt at sætte mindegenstande eller flag op langt de fleste steder på øen for at mindes de faldne soldater.

Besøgende gør det alligevel - til vrede for øboerne.

Mindeceremonier og genstande hører til på Dawin-kirkegården, som er det eneste sted, hvor man må sætte sådanne genstande op.

Her ligger 237 argentinske soldater begravet.

En arkæolog ved Buenos Aires' Universitet Carlos Landa, siger, at selv om krigen for længst er slut, fortsætter slaget om mindet.

- Det er en kamp om den omstridte arv, som fortsætter i det virtuelle rum, siger han.

Det er blandt andet de 237 argentinske faldne, som Luis Poncetta kommer for at mindes.

Da han ved sin retur til Falklandsøerne så, at hans plakette var blevet fjernet var det en smertefuld oplevelse. En smertefuld oplevelse at sørge i hemmelighed.

- Når de ærer deres faldne, forstår jeg, for vi ærer vore egne. De har lov til at gøre det her, fordi øen stadig er deres. Vi hylder dem (vores faldne, red.), men på en mådeholden facon, siger han.

Konflikten begyndte 2. april 1982, da argentinske soldater gik i land på øen, som ligger cirka 644 kilometer fra den argentinske kyst.

Storbritannien, med premierminister Margaret Thatcher ved roret, sendte sine egne styrker for at generobre øen. De argentinske soldater havde ikke en chance, og knap to og en halv måned senere var øen under britisk kontrol.

Mange argentinere ser den dag i dag Falklandsøerne som et stærkt nationalt symbol, som briterne har taget fra dem. Falklænderne derimod betragter argentinerne med mistillid.

De betragter i høj grad sig selv som britiske, men ønsker en høj grad af selvstyre. I en folkeafstemning i 2013 stemte næsten samtlige af falklænderne for at forblive britisk territorie.

/ritzau/Reuters