kriminalitet, lov og retfærdighed

Spanien eksperimenterer med nedsat arbejdstid

Nyt pilotprojekt på det spanske arbejdsmarked skal teste effekten af en kortere arbejdsuge.

Spaniens regering lancerede fredag et nyt pilotprojekt på arbejdsmarkedet.

Projektet skal gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder at teste effekten af en kortere arbejdsuge - uden at man går ned i løn - på produktiviteten.

Prøveperioden strækker sig over to år. Virksomheder, som ønsker arbejdsreformer, kan deltage.

Ifølge det spanske arbejdsministerium er tanken, at ansatte - som har en kortere arbejdsuge - vil arbejde mere effektivt de dage, hvor de faktisk er på arbejde.

På den måde vil virksomhedernes effektivitet kunne fastholdes. Det samme vil de ansattes løn.

Firmaer, som er interesseret i at medvirke, skal nedsætte arbejdstiden mindst 10 procent gennem to år for mindst en fjerdedel af de ansatte.

Til gengæld får de støtte af staten, som skal kompensere for følgerne på produktionen og den ekstra administration.

Eksperimentet kommer efter flere år, hvor store virksomheder som telegiganten Telefonica og modegruppen Desigual har eksperimenteret med kortere arbejdstid. Dog i de fleste tilfælde med tilsvarende lønnedgang

Eksperimenterne har skabt spændinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

/ritzau/AFP

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden