Spanien kræver covid-19-test fra rejsende fra Kina
Alle passagerer, som ankommer til spanske lufthavne fra Kina, vil blive screenet for covid, siger minister.
Spanien har fredag meddelt, at det vil kræve negative covid-19 test fra rejsende, som kommer fra Kina - eller fuld vaccination.
- Alle passagerer, som ankommer til spanske lufthavne fra Kina, vil blive screenet for covid, siger sundhedsminister Carolina Darias.
- De rejsende skal bevise, at de har negative coronatest - eller er fuldt vaccinerede, sige Daris.
EU's sundhedsagentur sagde torsdag, at sådanne restriktioner, som Spanien og Italien har indført, ikke er nødvendige. EU's sundhedskommissær, Stella Kyriades har opfordret medlemslandene til at ty til deres nationale overvågningsmekanismer, da det er nødvendig at handle hurtigt. Det skrive dpa.
Den usikre udvikling i Kina og den udbredte tvivl om de officielle data førte torsdag til et krisemøde i Bruxelles for at få koordineret EU-landenes reaktioner på ophævelsen af covid-19-restriktioner i Beijing. Krisemødet førte ikke umiddelbart til fælles indgreb.
Italien indførte onsdag krav om fremvisning af coronatest ved ankomster til landets lufthavne som følge af eksplosionen i antallet af smittetilfælde i Kina.
Det kinesiske styre har på kort tid skiftet kurs og ophævet landets covid-19-restriktioner. Landets hospitaler er nu under voldsomt pres, og der er tiltagende protester og uroligheder i det kinesiske samfund.
Spanien har med beslutningen sluttet sig til lande som USA, Indien, Italien, Malaysia og Japan ved at reagere på udviklingen i Kina.
Eksperter i global sundhed er bekymrede for, at der nu kan blive smittet op imod en million personer i Kina om dagen.
Kinas regler om test og nedlukninger var tidligere blandt de mest indgribende i verden.
En stor andel af den kinesiske befolkning har derfor ikke tidligere har været udsat for coronavirus.
Besøgende til USA fra Kina skal fra 5. januar kunne fremvise en negativ coronatest, som ikke er mere end to døgn gammel. Ellers får de ikke adgang til landet.
/ritzau/AFP
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.