Stoltenberg: Nato-lande overvåger situationen i Polen

Nato-lande mødes til hastemøde om Polen onsdag. Vigtigt at al fakta kommer på plads, siger Stoltenberg.

Nato-alliancens ambassadører skal mødes onsdag til et hastemøde. Nato-chef, Jens Stoltenberg, siger, at Nato overvåger situationen efter eksplosion i Polen tirsdag. <i>Johanna Geron/Reuters</i>

Nato-alliancens ambassadører skal mødes onsdag til et hastemøde. Nato-chef, Jens Stoltenberg, siger, at Nato overvåger situationen efter eksplosion i Polen tirsdag. Johanna Geron/Reuters

Nato overvåger situationen efter eksplosion i Polen tirsdag aften. Alliancens allierede er i tæt kontakt.

Det oplyser Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg.

- Nato overvåger situationen og allierede er i tæt kontakt. Vigtigt, at alt fakta bliver klart, skriver Stoltenberg på Twitter.

Alliancens ambassadører skal ifølge nyhedsbureauet AFP mødes onsdag til et hastemøde.

Stoltenberg siger, at han har talt med den polske præsident, Andrzej Duda, om situationen.

To polske statsborgere er blevet dræbt i eksplosionen.

Eksplosionen fandt angiveligt sted i landsbyen Przewodow, en landsby i det østlige Polen omkring 12 kilometer fra den ukrainske grænse, oplyser brandvæsnet ifølge Reuters.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skrev tidligere tirsdag, at et russisk missil ramte polsk grund og dræbte to personer.

Det er ikke officielt bekræftet, og Polen har heller ikke fastlagt, at der var tale om et russisk missil.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, er blevet orienteret om meldingerne fra Polen. Han vil om kort tid også tale med Andrzej Duda.

Fra USA lyder det, at man ikke kan bekræfte oplysningerne, men at man arbejder med den polske regering om at samle yderligere information. Fra det amerikanske udenrigsministerium lyder det, at meldingerne er "dybt bekymrende", skriver Reuters.

Polen oplyser, at man er ved at undersøge, om der er brug for at aktivere artikel 4 i forsvarsalliancens traktat.

Den handler om, at medlemslandene vil rådføre sig med hinanden, når et medlemslands territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Polen har efter eksplosionen øget sit militære beredskab.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.