Sverige giver 21 milliarder kroner i strømstøtte

Selskabet Svenska Kraftnät vil give 30 milliarder svenske kroner til husholdninger for høje elpriser.

Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, siger, at den svenske regering ikke kommer til at tillade, at den russiske præsident holder svenske husholdninger og virksomheder som gidsler. <i>12060 Lars Schröder/Tt/Ritzau Scanpix</i>

Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, siger, at den svenske regering ikke kommer til at tillade, at den russiske præsident holder svenske husholdninger og virksomheder som gidsler. 12060 Lars Schröder/Tt/Ritzau Scanpix

Den svenske regering vil give 30 milliarder svenske kroner - godt 21 milliarder kroner - i strømstøtte til husholdningerne.

Det siger Sveriges socialdemokratiske statsminister, Magdalena Andersson.

Det er endnu uafklaret, hvordan tilbagebetalingen skal ske. Det er muligt, at pengene vil blive direkte udbetalt til husholdningerne.

- Svenska Kraftnät vil bruge mindst 30 milliarder svenske kroner på at kompensere husholdningerne for høje elpriser, siger statsministeren.

Hun understreger, at det er den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans krig mod Ukraine, som har ført til de høje priser.

- Vi kommer ikke til at tillade, at Putin holder svenske husholdninger og virksomheder som gidsler, siger Magdalena Andersson.

Sveriges finansminister, Mikael Damberg, kalder pengene en tilbagebetaling af såkaldte "flaskehalsindtægter", som kraftværkerne har fået.

Det tiltag, som regeringen har indført, indebærer, at Svenska Kraftnät skal betale mindst 30 af 60 milliarder kroner tilbage til husholdningerne.

De hårdest ramte husholdninger skal have den største del af kompensationen. Det betyder, at udbetalingerne særligt vil ske i i det sydlige Sverige.

Det er endnu uvist, hvornår pengene udbetales.

- Det her skal ske så hurtigt som muligt, lyder det fra den svenske energiminister Khashayar Farmanbar fra Socialdemokraterna.

Svenska Kraftnät skal senest den 15. november komme med sit forslag til, hvordan udbetalingerne skal ske.

/ritzau/TT

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.