Sveriges kurdere vil holdes ude af Nato-forhandlinger
Tyrkiet har truet med at bremse Sveriges Nato-ansøgning på grund af påstået støtte til militante kurdere.

Sverige og Finland håber at blive en del af Nato. Det kræver grønt lys fra alle alliancens 30 medlemslande. (Arkivfoto). Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Kurdere i Sverige frygter at blive brugt som en strategisk brik i de forestående forhandlinger om et svensk Nato-medlemskab.
Det siger Shiyar Ali, der er repræsentant for kurderne i Skandinavien.
- Vi vil ikke have, at kurderne kommer på forhandlingsbordet, lyder det.
Udmeldingen kommer, kort før at et tredages topmøde i forsvarsalliancen Nato går i gang tirsdag i den spanske hovedstad, Madrid.
Her skal Nato-ansøgninger fra Sverige og Finland blandt andet diskuteres.
Mange ledere fra de 30 Nato-lande har taget varmt imod ansøgningerne. Det er dog ikke tilfældet hos Tyrkiet, der også er en del af alliancen.
Sveriges befolkning på over 100.000 kurdere samt den svenske støtte til kurdere har i længere tid ført til tyrkiske frustrationer.
Derfor har Tyrkiet truet med at bremse svenskernes Nato-ansøgning.
- Sverige har haft et horn i siden på Tyrkiet og kritiseret tyrkiske overtrædelser af menneskerettighederne, siger Paul Levin, der står i spidsen for Institut for Tyrkiske Studier på Stockholm Universitet.
- Der er også en stor og stærk eksilgruppe af kurdere i Sverige, hvoraf dele støtter PKK, siger han med henvisning til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK).
PKK er på EU's terrorliste og har i årevis gjort oprør på tyrkisk grund.
Sverige har længe lagt afstand til PKK.
Tyrkiet er dog utilfreds med, at Sverige ikke vil udlevere personer, der har forbindelse til PKK eller den muslimske lærde Fethullah Gülen.
Gülen og hans tilhængere er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.
Alle 30 Nato-lande skal godkende eventuelle nye medlemslande.
Sveriges kurdere håber nu, at det ikke kommer til at gå ud over dem.
- Jeg håber og tror, at Sverige ikke vil give nogen indrømmelser, som man vil skamme sig over senere, siger den 62-årige professor Osman Aytar, der i 1990'erne flygtede fra Tyrkiet til Sverige.
/ritzau/Reuters
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.