krig

Sydafrikas præsident: Nato kunne have forhindret krigen

Natos udvidelse mod øst har skabt mere - og ikke mindre - ustabilitet i regionen, siger Sydafrikas præsident.

Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, har angiveligt talt med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Her skal Putin have fortalt, at der er fremskridt i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine.
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, har angiveligt talt med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Her skal Putin have fortalt, at der er fremskridt i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine. Elmond Jiyane/Reuters

Den vestlige forsvarsalliance Nato, der løbende har udvidet mod øst, bærer en stor del af ansvaret for den igangværende krig i Ukraine.

Det mener Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa.

- Krigen kunne have været undgået, hvis Nato havde lyttet til flere års advarsler fra dens egne ledere og embedsmænd om, at en udvidelse mod øst ville føre til større - og ikke mindre - ustabilitet i regionen, siger han.

Den sydafrikanske præsident har trods flere opfordringer hidtil ikke fordømt Ruslands igangværende invasion af Ukraine.

Han siger dog, at han "ikke accepterer magtanvendelse og overtrædelse af folkeretten" - tilsyneladende med henvisning til den russiske invasion.

Ramaphosa har angiveligt også talt med Vladimir Putin. Den russiske præsident skal her have forsikret sin sydafrikanske kollega om, at der er fremskridt i de igangværende forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Nato blev oprettet i 1949 og bestod oprindeligt af tolv lande. Blandt dem var Danmark, Frankrig, Storbritannien og USA.

Alliancen er siden da blevet større og større. De seneste knap 25 år er de baltiske lande og østeuropæiske lande som eksempelvis Bulgarien, Polen, Ungarn, Rumænien og senest Nordmakedonien blevet en del af Nato.

Rusland har løbende kritiseret Natos østlige udvidelse.

Det har også været et af de afgørende stridspunkter i optakten til krigen i Ukraine. Her har Rusland krævet en garanti fra Nato om, at ukrainerne aldrig vil blive en del af alliancen. Det krav har Nato hidtil afvist at efterkomme.

Rusland gik ind i Ukraine for tre uger siden - natten til torsdag 24. februar.

Siden da har russiske bombardementer ramt adskillige ukrainske byer og sendt millioner af ukrainere på flugt internt og ud af landet.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden