Tæt svensk valg handler især om bandekriminalitet og elpriser

Søndag går svenskerne til valg, og det afgøres, hvem der skal lede landet de kommende fire år.

Den socialdemokratiske statsminister, Magdalena Andersson, Moderaternas leder, Ulf Kristersson, og Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, er de tre hovedpersoner i søndagens valg i Sverige. Billedet er fra fredag, hvor den sidste partilederdebat inden valget fandt sted. <i>Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix</i>

Den socialdemokratiske statsminister, Magdalena Andersson, Moderaternas leder, Ulf Kristersson, og Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, er de tre hovedpersoner i søndagens valg i Sverige. Billedet er fra fredag, hvor den sidste partilederdebat inden valget fandt sted. Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Meningsmålinger tyder på, at søndagens valg i Sverige bliver et særdeles tæt et af slagsen.

Den seneste meningsmåling foretaget af Novus for tv-kanalen SVT 9. september viser, at der næsten er dødt løb mellem rød og blå blok.

Den røde blok står i denne meningsmåling dog til at få et enkelt mandat mere end den blå blok.

De to kandidater til statsministerposten er Socialdemokraternas Magdalena Andersson og Moderaternas Ulf Kristersson.

Det er ikke usædvanligt, at svenske valg er tætte. Ved det sidste valg til Riksdagen i 2018, var det ifølge nyhedsbureauet dpa blot 13.000 stemmer, der adskilte de to blokke.

Den nuværende statsminister Magdalena Anderssons parti ventes at blive det største ved valget med omkring 30 procent i SVT's meningsmåling.

Den anden statsministerkandidats konservative parti ventes ikke at blive næststørst.

Meningsmålingen viser, at det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna, der har Jimmie Åkesson i spidsen, står til at blive det næststørste parti.

Mens flere svenske partier tager stærk afstand fra Sverigedemokraterna og afviser at samarbejde med dem, er Kristersson gradvist blevet mere åben for at lade partiet få indflydelse.

I valgkampen har især to emner domineret debatten. Det er bandekriminalitet og de stigende elpriser.

Sverige har europæisk rekord i skyderi og drab, og det er især kriminelle bander, der har drevet den udvikling.

Derfor har de to statsministerkandidater kæmpet om, hvem der bedst kan gøre noget ved Sveriges bandeproblem.

Kristersson har kigget til Danmark og tidligere i valgkampen foreslået, at der kommer "danske straffe for svenske forbrydelser".

Det siger han med henvisning til, at der gives dobbelt straf for bandekriminalitet i Danmark.

Statsministeren sagde i en debat på svensk tv lørdag aften ifølge det svenske nyhedsbureau TT, at hun også ønsker skærpede straffe, mens hun vil tilføre politiet flere ressourcer og give det flere værktøjer, så det kan få adgang til kriminelles våben og penge.

De stigende elpriser, som mange europæiske lande mærker i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, er også et emne, som statsministerkandidaterne har været nødt til at forholde sig til.

Andersson har meddelt, at Socialdemokraterna vil hjælpe dem, der er hårdest ramt af de stigende priser. Det vil ske med tilbagevirkende kraft fra august sidste år.

Moderaterna har tidligere foreslået noget lignende, og Ulf Kristersson sagde lørdag, at han er "helt åben", når det kommer til, hvornår hjælpen skal gælde fra, skriver SVT.

Det er valget til Riksdagen, der er løbet med mest international opmærksomhed, men svenskerne stemmer også til kommunal- og regionalvalg søndag.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.