Tjekkiet indfører prisloft på el og gas

Prisloft på el og gas er vedtaget i Tjekkiet. Loftet ventes at koste staten godt 39 milliarder kroner.

Den tjekkiske regering er ledet af premierminister Petr Fiala og var hårdt presset af befolkningen, som ønskede indgreb mod stigende energipriser. (Arkivfoto). <i>Jaroslav Ozana/Ritzau Scanpix</i>

Den tjekkiske regering er ledet af premierminister Petr Fiala og var hårdt presset af befolkningen, som ønskede indgreb mod stigende energipriser. (Arkivfoto). Jaroslav Ozana/Ritzau Scanpix

Det tjekkiske parlament har vedtaget et prisloft på gas og el.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I sidste uge blev de tjekkiske politikere enige om et lovudkast, som altså nu har været gennem begge kamre i parlamentet.

Prisloftet gælder for husholdninger og små virksomheder. Det indføres som følge af stigende energipriser.

Nu skal præsident Milos Zeman underskrive aftalen. Det skridt er dog kun en formalitet, skriver dpa.

Dermed bliver prisen på elektricitet begrænset til, hvad der svarer til 1,72 danske kroner per kilowatt-time plus distributionsomkostninger fra 1. november. For gas bliver prisloftet, hvad der svarer til 89 ører.

Det er udbyderen, der bliver kompenseret, så energien dermed kan sælges billigere.

- Vi garanterer prisniveauet. Alle kommer til at vide, hvad de skal betale. Ingen skal betale et beløb mange gange højere, end det de betaler i år, har premierminister Petr Fiala tidligere sagt på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet CTK.

Den tjekkiske regering ledet af premierminister Petr Fiala var under voksende pres for at gribe ind overfor prisstigningerne.

Omkring 70.000 mennesker gik tidligere på måneden på gaden i Prag i protest mod regeringens sanktioner mod Rusland, som er indført i kølvandet på landets invasion af Ukraine.

På hele det europæiske kontinent har sanktionerne ført til markant højere energipriser.

Det skyldes, at mange europæiske lande har været stærkt afhængige af russisk gas.

Ifølge finansminister Zbynek Stanjura vurderes tiltaget at koste staten op mod 130 milliarder koruna næste år, har nyhedsbureauet Reuters tidligere skrevet. Det svarer til godt 39 milliarder kroner.

Planen skal ifølge finansministeren finansieres af en særskat, som regeringen planlægger at indføre for blandt andet energiselskaber, olieraffinaderier og banker.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden