To elefanter reddet ved dramatisk aktion i Thailand

I silende regn fik et redningshold på tre personer meget hurtigt reddet to elefanter op fra udgravning.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Veterinærer og parkbetjente i Thailand reddede torsdag en elefantunge og dens mor i en dramatisk aktion, da de to dyr var styrtet ned i en udgravning.

I silende regn i en dyrepark i den centrale Nakhon Nayok provins fik et redningshold bestående af tre personer meget hurtigt reddet elefanterne, selv om situationen virkede uoverskuelig.

Først styrtede den et år gamle elefantunge ned i udgravningen, hvorfra den udsendte lange klagelyde. Den bestyrtede voksne elefant stillede sig op på stedet for at beskytte ungen, men styrtede ned i udgravningen, da den blev bedøvet.

Derefter blev en kran kørt frem for at løfte den voksne hunelefant fri, men den trak ikke længere vejret, og en arbejdsmand begyndte at give den hjertemassage.

I mens kæmpede en graver for at få elefantungen fri ved at grave jord og mudder væk, så den selv kunne kravle op fra hullet, som den var styrtet ned i.

Da den voksne elefant kom til bevidsthed, forsvandt de to dyr hurtigt ind i et stort buskads i naturpark.

Elefanterne i Thailand er den indiske elefant. I staren af 1900-tallet levede der omkring 100.000 elefanter i fangenskab Thailand. I midten af 2007 var der omkring 3456 elefanter i fangenskab i landet, mens antallet af vilde elefanter i naturen blev opgjort til omkring 10000.

I 2017 var antallet af elefanter i fangenskab steget til omkring 3783. Det viser tal fra Den Internationale Union for Bevaring af Natur, IUCN.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.