Verden

To er dræbt af skud i Tyskland

Politiet advarer mod at samle blaffere op i området omkring Bad Nauheim, hvor en drabsmand er på fri fod.

Tysk politi har lørdag aften afspærret et område i byen Bad Nauheim, hvor to mennesker er dræbt af skud. Gerningsmanden er på fri fod.
Tysk politi har lørdag aften afspærret et område i byen Bad Nauheim, hvor to mennesker er dræbt af skud. Gerningsmanden er på fri fod. Mona Wenisch/Ritzau Scanpix

To mennesker er lørdag aften blevet dræbt af skud i den tyske by Bad Nauheim.

Det skriver tyske medier, blandt andet avisen Bild og nyhedsbureauet dpa.

Tysk politi har afspærret et område omkring en treetagers bygning, hvor skyderiet fandt sted.

Politiet leder efter en gerningsmand, der er flygtet fra stedet.

- Lige nu formoder vi, at der er én gerningsmand, siger en talsmand for politiet til dpa.

- Som det ser ud lige nu, er der ikke nogen fare for beboere eller offentligheden, tilføjer han.

Politiet advarer dog bilister mod at samle blaffere op på vejene i området, skriver Bild.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvem ofrene er, eller hvad motivet bag skyderiet er.

Bad Nauheim ligger 35 kilometer nord for Frankfurt am Main. Byen har omkring 33.000 indbyggere.

Det område, hvor de to drab har fundet sted, er et beboelsesområde med lejligheder.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden