Tyske meteorologer advarer om ekstrem regn i Bayern

Omfattende og langvarig regn ventes langs de nedre dele af Alperne efter måneder med tørke.

Et fragtskib på Rhinen, hvor vandstanden er permanent lav grundet tørke. Tørken kaldes historisk og går for at være den værste i 500 år <i>Federico Gambarini/Ritzau Scanpix</i>

Et fragtskib på Rhinen, hvor vandstanden er permanent lav grundet tørke. Tørken kaldes historisk og går for at være den værste i 500 år Federico Gambarini/Ritzau Scanpix

Der er i Tyskland blevet advaret om meget kraftige og omfattende regnfald i Bayern og i andre sydlige områder. Vejrtjenesten DWD advarer om "ekstremt omfattende og langvarig regn" langs de nedre dele af Alperne.

- Der kan falde så meget som 140 millimeter i en periode på 48 timer, hedder det.

Røde Kors i Bayern har sat dets flyredningstjeneste i forhøjet beredskab.

Der har ikke været nedbør af betydning i to måneder i de vestlige og sydlige dele af Europa og Centraleuropa - fra Polen til Portugal.

Tørken kaldes historisk og går for at være den værste i 500 år.Wales erklærede fredag tørke i otte regioner, efter at England har gjort det samme tidligere på ugen.

Wales, som er kendt for meget frodige landskaber, fik kun 61 procent af den forventede nedbør i perioden marts til juni i år. Det viser tal fra myndighederne.

Thames Water, der forsyner 15 millioner mennesker med vand i London og flere omliggende områder, har indført forbud mod vanding fra den 24. august.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.