konflikt, krig og fred

Ukraine angriber med langtrækkende raketter

Ukraine forventer stort angreb fra de russiske styrker efter omfattende bombardementer i de seneste dage.

Ukrainsk soldat i Donbas, hvor der venter nye angreb fra de russiske styrker efter omfattende granatbombardementer i de seneste dage.
Ukrainsk soldat i Donbas, hvor der venter nye angreb fra de russiske styrker efter omfattende granatbombardementer i de seneste dage. Gleb Garanich/Reuters

Ukraines militær har onsdag brugt langtrækkende raketter i et angreb mod russiske styrker i den sydlige del af landet.

Angrebet har ifølge ukrainerne ødelagt et russisk ammunitionsdepot.

Ved det ukrainske angreb på Nova Kakhovka i Kherson-regionen blev 52 mennesker dræbt ifølge det ukrainske militær.

De lokale myndigheder, der er indsat af Rusland, melder syv dræbt og 70 såret ifølge Tass.

Det er USA, der har forsynet Ukraine med de avancerede mobile artillerisystemer (HIMARS), som er blevet anvendt onsdag.

Ukraines militær siger, at det anvender de avancerede våben med stadig større effektivitet.

Den ukrainske generalstab fortæller desuden, at den forventer nye angreb fra de russiske styrker efter omfattende russiske bombardementer i de seneste dage i det østlige Donbas.

Russerne håber, at angreb vil sikre dem kontrol over Donetsk provinsen, så Ukraines store industriområde i Donbas kommer under russernes kontrol.

Den russiske invasion blev indledt for knap fem måneder siden.

/ritzau/AFP

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden