Verden

Ukraine stiller våbenhvilekrav forud for ventet møde med Rusland

Ukraine vil have en komplet våbenhvile i 30 dage, fangeudveksling og returnering af ukrainske børn.

Ifølge Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, er fred kun muligt, hvis Rusland går med til en komplet våbenhvile i 30 dage, fangeudveksling og tilbagesendelse af tvangsdeporterede ukrainske børn.

Det skriver Umerov i et opslag på Facebook fredag middag forud for et ventet møde mellem Rusland og Ukraine.

Her er det forventningen, at de to lande vil tale om veje mod fred.

Hvis mødet bliver en realitet, vil det være det første direkte møde mellem landene i tre år.

Både Rustem Umerov og Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, er derfor i Tyrkiet for at deltage i møderne.

Tidligere på dagen mødtes de to ministre ifølge opslaget på Facebook med USA's særlige Ukraine- og Rusland-udsending, Keith Kellogg, og embedsfolk fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden