Ukraine vil eksportere elektricitet til Tyskland

Ukrainsk regeringschef: - Vi har tilstrækkelig med elektricitet i Ukraine takket være vore atomkraftværker.

- For øjeblikket eksporterer Ukraine sin elektricitet til Moldova, Rumænien, Slovakiet og Polen. Men vi er parate til at ekspandere vores eksport til Tyskland, siger Ukraines regeringschef, som pointerer, at Ukraine har tilstrækkeligt med el i kraft af dets atomkraft. <i>Iaea/Reuters</i>

- For øjeblikket eksporterer Ukraine sin elektricitet til Moldova, Rumænien, Slovakiet og Polen. Men vi er parate til at ekspandere vores eksport til Tyskland, siger Ukraines regeringschef, som pointerer, at Ukraine har tilstrækkeligt med el i kraft af dets atomkraft. Iaea/Reuters

Ukraine planlægger at støtte Tyskland i landets bestræbelser på at gøre sig uafhængig af Ruslands energi. Det skal ske ved at sende Ukraines egen overskydende elektricitet til forbundsrepublikken.

Det siger den ukrainske premierminister, Denys Sjmyhal.

- For øjeblikket eksporterer Ukraine sin elektricitet til Moldova, Rumænien, Slovakiet og Polen. Men vi er parate til at ekspandere vores eksport til Tyskland, siger Shmyhal og tilføjer:

- Vi har tilstrækkelig med elektricitet i Ukraine takket være vore atomkraftværker.

Den ukrainske regeringschef rejser i denne weekend til Berlin. Her skal han drøfte eksport af elektricitet til tyskerne. Det ventes, at han mødes med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, søndag.

Med den russiske invasion i Ukraine sidst i februar blev ukrainerne frakoblet det elnet, som var integreret med det russiske. I midten af marts blev det ukrainske net synkroniseret med det europæiske netværk.

Siden da har Ukraine eksporteret mellem 400 og 700 megawatt dagligt til EU og Moldova.

- Det vil være en god udvikling for begge sider. EU vil få mere energi, og vi vil få mere udenlandsk valuta, hvilket vi har stærkt brug for, siger premierministeren i Kyiv.

Ukraines atomkraftværker har en samlet kapacitet på over 14 gigawatt. Der er imidlertid seks reaktorer på atomkraftværket Zaporizjzja i Enerhodat, som har været under russisk kontrol siden marts.

Chefen for det Internationale Atomenergiagentur, Rafael Grossi, holdt fredag pressemøde i Wien efter et besøg på atomkraftværket i Ukraine. Værket i Zaporizjzja er mærket af de mange bombardementer, som stadig foregår i området.

- Den militære aktivitet og operationer er tiltagende i den del af landet. Det bekymrer mig meget, sagde Grossi.

Rusland og Ukraine beskylder hinanden for at beskyde atomkraftværket, der er Europas største./ritzau/dpa

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.