USA kan ikke afgøre hvorfra dræbende skud mod journalist kom

Palæstinensere vil have amerikanerne til at fordømme Israel for drab på Al Jazeera-journalist.

FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) har sagt, at Shireen Abu Akleh fra Al Jazeera blev dræbt af skud affyret af israelsk militær. Den palæstinensisk-amerikanske journalist blev dræbt, mens hun dækkede en israelsk militæroperation. Operationen foregik i en flygtningelejr i byen Jenin. <i>Raneen Sawafta/Reuters</i>

FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) har sagt, at Shireen Abu Akleh fra Al Jazeera blev dræbt af skud affyret af israelsk militær. Den palæstinensisk-amerikanske journalist blev dræbt, mens hun dækkede en israelsk militæroperation. Operationen foregik i en flygtningelejr i byen Jenin. Raneen Sawafta/Reuters

Amerikanske eksperter, som har undersøgt det projektil, der 11. maj dræbte journalisten Shireen Abu Akleh fra tv-stationen Al Jazeera på den israelsk besatte Vestbred, siger, at kuglen er så beskadiget, at en entydig konklusion ikke er mulig.

Palæstinensere udleverede kuglen til ballistiske eksperter i USA for at få fastslået, om det dræbende skud var affyret af israelere eller palæstinensere.

- Ingen entydig konklusion er mulig, hedder det i en erklæring fra det amerikanske udenrigsministerium.

USA siger, at det er mest sandsynligt, at journalisten blev dræbt af et skud affyret af israelsk militær. Det bliver fra amerikansk side understreget, at "der er ingen grund til at tro, at drabet skete med fortsæt".

En palæstinensisk embedsmand siger, at "den amerikanske regering fortsætter med at holde igen med at sige sandheden om journalistdrabet.

- Han siger, at Israel dræbte Shireen Abu Akleh, og at Israel må drages til ansvar.

Akram al-Khatib, som har en ledende post i Det Palæstinensiske Selvstyres anklagemyndighed, sagde i weekenden, at projektilet var ved at blive undersøgt af amerikanerne.

Tidligere har FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) sagt, at Shireen Abu Akleh blev dræbt af skud affyret af israelsk militær.

Den palæstinensisk-amerikanske journalist blev dræbt, mens hun dækkede en israelsk militæroperation. Operationen foregik i en flygtningelejr i byen Jenin.

Israelske og palæstinensiske myndigheder er kommet med gensidige beskyldninger i sagen.

Israel har afvist, at israelske soldater skulle have "rettet angreb mod en journalist".

Ifølge FN's informationer peger en efterforskning dog på, FN-kontoret blandt andet har brugt foto, video og lydmateriale som baggrund for dets vurderinger.

- En enkelt kugle sårede Ali Sammoudi i skulderen. En anden kugle ramte Abu Akleh i hovedet og dræbte hende på stedet, står der i en meddelelse fra FN-kontoret.

Abu Aklehs kollega Ali Sammoudi blev såret af et skud.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.