konflikt, krig og fred

USA lover stor dusør for IS-leder bag blodigt angreb i Kabul

Ved IS-angreb i Kabul lufthavn i august mistede 183 livet, heriblandt 13 soldater fra USA.

Mange hundrede afghanere stod i kø med deres ejendele i Kabuls lufthavn 26. august for at blive evakueret med fly fra USA og Nato, da en selvmordsbombe blev detoneret med stor kraft ved en af indgangene.
Mange hundrede afghanere stod i kø med deres ejendele i Kabuls lufthavn 26. august for at blive evakueret med fly fra USA og Nato, da en selvmordsbombe blev detoneret med stor kraft ved en af indgangene. Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix

USA's udenrigsministerium har udsat en dusør på op til 10 millioner dollar eller godt 65 millioner kroner til den, som har oplysninger om Sanaullah Ghafari og hans medsammensvornes tilholdssted.

De stod ifølge USA bag et blodigt angreb i Kabul lufthavn i august.

Ghafari er leder for den afghanske gren af Islamisk Stat (IS-K).

Ifølge USA var han ansvarlig for den selvmordsbombe, der eksploderede i Kabuls lufthavn, mens USA og dets allierede var i gang med en storstilet evakuering af egne soldater og afghanere.

Op mod 183 mennesker mistede livet. Langt de fleste civile afghanere. Men også 13 amerikanske soldater blev dræbt.

IS-K dukkede op i 2014 og bruger i sit navn udtrykket Khorasan. Det er en gammel betegnelse for regionen, hvor Afghanistan ligger.

Ghafari blev i 2020 udpeget til at lede organisationen. Det var hans ansvar at godkende alle IS-K's operationer i Afghanistan. Men også at sikre sig, at der var penge til at udføre dem, lyder det fra det amerikanske udenrigsministerium.

I november blev han af ministeriet betegnet som en "særligt designeret global terrorist".

Embedsfolk i USA vurderede dengang, at IS-K inden for et år ville kunne udvikle sig til at gennemføre angreb uden for Afghanistan.

USA's præsident, Joe Biden, blev kritiseret af sine Nato-allierede for måden, han havde sat gang i den store evakuering af soldater og civile afghanere. Disse civile havde blandt andet som tolke bistået de vestlige styrker i løbet af de næsten 20 år, hvor de fremmede styrker var i landet.

En række Nato-lande klagede over ikke at være taget med på råd i tide, og at det gjorde evakueringen kaotisk.

Det samme gjaldt for den mindre danske styrke, der var tilbage efter 20 års indsats i Afghanistan, og de op mod 1000 civile afghanere, som Danmark var klar til at tage imod.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden