plast og syntetisk kemikalie

USA strammer regler for PFOS i drikkevand langt mere end Danmark

Danmark har siden 2020 haft en fastsat grænseværdi for tilladt PFOS-niveau i grundvand. USA's er nu strammere.

USA strammer grænsen markant for det tilladte niveau af PFOS i drikkevand. Det tilladte niveau er nu langt strammere end de krav, der gælder i Danmark.

Det skriver Politiken.

Den danske grænse for det tilladte niveau af de sundhedsskadelige fluorstoffer i drikkevand blev fremsat i 2020.

Det nye amerikanske niveau er så skrapt, at det ligger under det niveau, hvor man kan opdage stofferne i vand med kendte analysemetoder.

Fluorstofferne kendes under et som PFAS og er en samling af fluorholdige, miljøskadelige kemikalier. Det mest kendte er PFOS.

Kemikalierne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi stofferne er brandhæmmende.

I dag er det generelt forbudt at anvende PFAS. Stofferne findes dog stadig i mange bygninger.

PFAS-stofferne er desuden så udbredte i miljøet, at ethvert barn i Danmark fødes med dem. Gennem livet ophober stofferne sig i blod og organer og øger risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden