Politi

Varevogn påkørte café i Bruxelles- seks er lettere kvæstet

Det er uklart, hvorvidt det var en ulykke eller om chaufføren med overlæg påkørte cafégæsterne.

En varevogn kørte fredag ind på en terrasse på en café i Bruxelles. Adskillige personer blev lettere kvæstet - ingen blev alvorligt såret.

Ifølge politiet kom seks personer til skade.

Varevognenes chauffør flygtede fra stedet. Han er nu eftersøgt.

- Kort før klokken 13 kørte en varevogn ind i en fortovscafé på gaden Saint Michel. Det er for tidligt at sige, hvorvidt det var en ulykke, eller om chaufføren med overlæg påkørte cafégæsterne, siger politiets talskvinde.

Borgmesteren i Bruxelles, Philippe Close, siger til dagbladet Le Soir, at der var blendet lokale og indbyggere og turister på caféen.

Flere øjenvidner er i chok.

- Hvad der står fast er, at bilen kørte med ekstrem høj fart, siger borgmesteren.

/ritzau/AFP

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden