Verdens ensomste mand fra urfolk død i Brasiliens jungle

Manden blev kendt som "Hullets mand" fordi han gravede dybe huller for at fange dyr og for at skjule sig.

Den sidste mand fra en gruppe af urfolk, som havde levet isoleret i 26 år i Brasiliens regnskov, er død. Manden blev kendt som "Hullets mand" fordi han havde for vane at grave dybe huller for at fange dyr og for at skjule sig. <i>Joao Laet/Ritzau Scanpix</i>

Den sidste mand fra en gruppe af urfolk, som havde levet isoleret i 26 år i Brasiliens regnskov, er død. Manden blev kendt som "Hullets mand" fordi han havde for vane at grave dybe huller for at fange dyr og for at skjule sig. Joao Laet/Ritzau Scanpix

Den sidste mand fra en gruppe af urfolk, som havde levet isoleret i 26 år i Brasiliens regnskov, er død.

- Med hans bortgang er folkedrabet på hans folk fuldstændigt, siger Fiona Watson fra Brasiliens myndighed for oprindelige folk, Funai, til den amerikanske tv-station CNN.

Manden blev fundet død i en hængekøje i en hytte den 23. august.

Han døde af naturlige årsager. Der var ingen spor af vold eller af andre mennesker i området, siger Funai. Alligevel bliver der foretaget en retsmedicinsk obduktion af hans lig.

Manden blev kendt som "Hullets mand" fordi han havde for vane at grave dybe huller for at fange dyr og for at skjule sig.

De sidste fra hans folkegruppe blev dræbt under angreb i 1970'erne og fremefter begået af landmænd, som havde bosat sig i regnskoven for at rydde skov og anlægge marker til opdyrkning eller til husdyrhold.

Det rapporterer CNN med henvisning til menneskerettighedsorganisationen Survival International.

Gruppen siger, at "Hullets mand" havde levet ensomt i regnskoven i delstaten Rondônia i de seneset 26 år. Uden nogen kontakt til omverdenen.

- Ingen udefra kendte mandens navn eller havde nogen særlig viden om den gruppe af urfolk, som han stammede fra.

Manden havde undgået enhver form for kontakt med andre mennesker. Myndighederne fulgte ham dog på afstand og forsynede ham med fornødenheder fra tid til anden.

Den seneste kendte video af manden blev offentliggjort af Funai i 2018, hvor han er ved at fælde et træ med et økselignende redskab.

Han dyrkede afgrøder som majs og papaja, og han byggede sit eget hus med siv og halm, siger Survival International.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.