Von der Leyen åbner for at lempe budgetregler for investering i forsvar
EU-landene er fortsat uenige om fælles gæld som vej til at betale for mere forsvar. Andre løsninger er i spil.
EU-landene kan snart få lov til at overskride EU's budgetregler, hvis pengene vel at mærke bruge på forsvar.
Det står klart, efter EU-landenes "uformelle reflektionsmøde" i Bruxelles mandag.
Efter mødet fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen er klar til at lempe på EU-reglerne for landenes underskud og gæld, når det gælder investeringer i forsvar.
- Når det er ekstraordinære tider, så er det muligt at træffe ekstraordinære forholdsregler. Og jeg mener, at vi lever i ekstraordinære tider.
- Så EU-Kommissionen vil se på muligheden for at introducere meget mere fleksibilitet, når det gælder investeringer i forsvar og forsvarsudgifter, sagde Ursula von der Leyen efter mødet.
EU-landene er i øjeblikket presset på to fronter, når det gælder forsvar.
Fra øst truer Rusland ifølge vestlige efterretningstjenester ikke blot med at fortsætte krigen i Ukraine, men potentielt på sigt også at angribe andre europæiske lande.
Og fra vest kræver USA's præsident Donald Trump en massiv oprustning, så Europa kan stå på egne ben.
Der er allerede bred enighed i EU om, at der skal oprustes. Regningen kan ifølge EU-Kommissionen løbe op i 500 milliarder euro over ti år. Det svarer til mere end 3700 milliarder kroner.
Von der Leyen erkender dog, at den regning er vanskeligt at løfte for EU-landene, som er underlagt krav til, hvor meget gæld og underskud de må have.
- Når man ser på de nationale budgetter, så er de blevet begrænset som følge af de nye regler i vækst- og stabiliseringspagten, sagde von der Leyen.
EU-landenes underskud må ifølge pagten højest udgøre tre procent af bruttonationalproduktet (bnp).
Den offentlige bruttogæld må højest udgøre 60 procent af bnp. Hvis et EU-land overskrider det, så skal gælden nedbringes med en tilfredsstillende hastighed.
Det udfordrer dog mange EU-lande. Eksempelvis er Frankrigs årlige underskud over fem procent af bnp, og gælden er på over 110 procent af bnp.
Dermed kan Frankrig reelt ikke deltage i Europas oprustning medmindre der laves store besparelser eller skattestigninger.
Det kan dog blive lavet om i de kommende måneder. Til marts kommer EU-Kommissionen med et udspil på forsvarsområdet. Det ventes at medtage forslag om at lempe på budgetreglerne.
- Det giver meget mere spillerum for medlemslandene til at øge deres forsvarsudgifter på det nationale niveau, sagde von der Leyen.
EU-landene er dog fortsat uenige om at bruge fælles gæld til at betale for mere forsvar. Et forsalg som statsminister Mette Frederiksen (S) ellers er åben for.
Især Tyskland har været modstandere af ideen, og der er ifølge forbundskansler Olaf Scholz fortsat "ingen udsigt til at påtage sig fælles gæld".
Von der Leyen har dog tilsyneladende ikke helt opgivet håbet. Hun fastslår, at der på mandagens møde var "stor opbakning" til fælles forsvarsprojekter i EU. Eksempelvis et fælles luftforsvar.
- Et avanceret luftforsvar for hele EU er helt nødvendigt. Man kan tage et fælles projekt som det og derefter diskutere, hvordan fælles europæisk finansiering er mulig. Her er vi endnu ikke gået i detaljer, siger von der Leyen.
Hun vil undersøge muligheden for, at Den Europæiske Investeringsbank begynder at investere i fælles forsvarsprojekter. Samt muligheden for at låne fra den private banksektor til forsvarsprojekter.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.