Von der Leyen varsler våbenplan for Ukraine på treårsdag for krig
EU-landene skal øge deres våbenstøtte til Ukraine, siger von der Leyen under besøg i Ukraines hovedstad Kyiv.
Ukraine har brug for våben og ammunition. Og det skal leveres hurtigt.
Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
På treårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine varsler von der Leyen en ny våbenplan til støtte for Ukraine.
- Vi må fremskynde den øjeblikkelige levering af våben og ammunition, siger von der Leyen ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
Udmeldingen kommer i forbindelse med, at EU-Kommissionen mandag besøger Ukraines hovedstad Kyiv.
Ud over von der Leyen deltager også EU's præsident, António Costa, i besøget.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.