forbrydelse

WHO: Angreb mod hospitaler i Ukraine stiger dagligt

Angreb mod sundhedsfaciliteter er blevet en del af strategien ved moderne krigsførelse, lyder det fra WHO.

Ruiner fra et psykiatrisk hospital i landsbyen Oskil i Kharkiv-regionen, efter at det ifølge Ukraine er blevet bombet af Rusland. (Arkivfoto).
Ruiner fra et psykiatrisk hospital i landsbyen Oskil i Kharkiv-regionen, efter at det ifølge Ukraine er blevet bombet af Rusland. (Arkivfoto). State Emergency Service Of Ukrai/Reuters

Opdateret kl. 09:15

Antallet af angreb mod sundhedsfaciliteter i Ukraine stiger dagligt.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lørdag ifølge det britiske medie BBC.

Ifølge WHO har der, siden krigen brød ud for godt en måned siden, været mere end 70 angreb mod hospitaler, ambulancer og læger i Ukraine.

- Vi er bekymrede over, at dette antal stiger dagligt. Sundhedsfaciliteter bør være sikre steder for både læger og sygeplejersker, men også for patienter for at få behandling.

- Det her bør ikke ske, siger WHO-repræsentant Jarno Habicht til BBC.

Angreb mod sundhedsfaciliteter er blevet en del af strategien ved moderne krigsførelse, lyder det fra WHO.

Siden Ruslands invasion 24. februar har WHO registreret og bekræftet 72 separate angreb mod for eksempel hospitaler og ambulancer i Ukraine. Angrebene har kostet mindst 71 personer livet og såret 37.

De fleste angreb har ramt hospitaler, køretøjer til transport af medicin og medicinsk udstyr samt lagre.

WHO har også registreret, hvad organisationen anser som "sandsynlige" bortførelser eller tilbageholdelser af sundhedsansatte og patienter.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden