WikiLeaks' Assange får ikke lov til at anke udleveringsdom

Julian Assange får ikke lov til at anke en dom, der siger, at han kan udleveres til retsforfølgelse i USA.

Assange er blandt andet tiltalt for brud på USA's spionagelovgivning og for at hacke regeringens computere (Arkivfoto). <i>Peter Nicholls/Reuters</i>

Assange er blandt andet tiltalt for brud på USA's spionagelovgivning og for at hacke regeringens computere (Arkivfoto). Peter Nicholls/Reuters

WikiLeaks-stifter Julian Assange har mandag fået afslag på en ankesag ved den britiske højesteret om udlevering til USA.

Det siger en talsmand fra Storbritanniens højesteret.

- Anmodningen er blevet afvist af højesteret, og årsagen er, at anmodningen ikke giver årsag til at diskutere retsspørgsmålet, lyder det.

En appeldomstol i London afgjorde i december, at Assange kan udleveres.

Inden da havde USA længe forsøgt at få australskfødte Assange ind i det amerikanske retssystem. Han er blandt andet tiltalt for brud på landets spionagelovgivning og for at hacke regeringens computere.

I alt har USA 18 tiltaler mod Assange.

Det vil kunne give ham adskillige årtier i fængsel, hvis han kendes skyldig.

For lidt over et år siden - i januar 2021 - så det umiddelbart ud til, at amerikanerne måtte opgive deres ønske om at få Assange udleveret.

En distriktsdomstol i London blokerede for udleveringen. Assange kunne i USA's barske fængselssystem være i fare for at tage sit eget liv, lød det.

Men jurister fra den amerikanske regering kærede.

De mente ikke, at dommeren havde lagt nok vægt på andre vidneudsagn om Assanges mentale tilstand. De gav også et løfte om, at han ikke ville blive holdt i stram isolation i et topsikret amerikansk fængsel.

Desuden tilføjede juristerne, at Assange vil blive sendt videre til Australien, hvis han frifindes ved amerikanske domstole.

Det var overbevisende nok til, at afgørelsen blev omstødt.

Hele sagen om Assange handler om et omfattende læk af fortrolige dokumenter i 2010. De handlede om USA's krigsførelse i Irak og Afghanistan.

Dokumenterne blev lækket af den amerikanske soldat Bradley Manning - i dag Chelsea Manning - og lagt ud på WikiLeaks' tjeneste.

Assange søgte i 2013 tilflugt på Ecuadors ambassade i London. I april 2019 blev han med magt tvunget ud af ambassaden af britisk politi og anholdt.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden