Verdens største sejlskib trak dansk slæbebåd ned
Tusindvis af tilskuere til Tall Ships Race så uheld mandag aften

Kruzenshtern, der tidligere har besøgt Aalborg, trak slæbebåden ned. Arkivfoto Foto: Henrik Bo
ESBJERG:Tusindevis af tilskuere ved Tall Ships Races på havnen i Esbjerg blev kort før kl. 18 mandag forskrækkede øjenvidner til at en af havnens slæbebåde blev trukket ned af det russiske sejlskib Kruzenshtern, der er verdens største.
Kruzenshtern er verdens største sejlskib med fire master og så højt som et højhus.
Pludselig kæntrede slæbebåden og gik til bunds. Det skete kl. 17,40 og i følge vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi er der endnu ingen forklaring. De tre ombord på slæbebåden blev alle reddet i land.
- Det sker i forbindelse med, at båden skal slæbe det russiske skib ud. Vi ved endnu ikke hvorfor, men af eller anden grund kæntrer båden, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.