EMNER

Vester Hornum skole fik patrulje

Elever hjælper elever med it

IT-patruljen på Vester Hornum Skole.
IT-patruljen på Vester Hornum Skole.

VESTER HORNUM: Et helt nyt it-projekt har set dagens lys på Vester Hornum skole - skolen har nemlig fået en it-patrulje.

Det er resultatet af en længere proces, der tog sin begyndelse på et elevrådsmøde i efteråret.

Der blev snakket om, at flere elever glemte hvordan forskellige programmer skulle bruges, og det kunne være svært at finde ud af alt det man kan bruge computeren til.

Så faldt bemærkningen om, at man da bare kunne spørge nogle af de store elever til råds. Det satte skub i idéen og nu er it-patruljen en realitet. IT-patruljen er nu blevet præsenteret på skolen.

It-patruljen består af elever fra skolens ældste klasser. Eleverne har lavet vagtplan, så patruljen kan have åbent tre dage om ugen. Der bliver åbent i et frikvarter, så de yngre elever har mulighed for at besøge patruljen og få hjælp. De elever, der er i it-patruljen, er selv meget dygtige brugere af computeren og dens programmer, så de er i stand til at løse mange forskellige it-problemer. Det kunne fx være at få lavet en præsentation i et præsentationsprogram, at gemme en tekst eller billeder på USB, at få repeteret et matematikprogram, at lave små billed- eller lydfiler eller andre it-tekniske opgaver.

Fremover står it-patruljens medlemmer klar til at vejlede andre elever i brugen af computerprogrammer, der kan være en hjælp i skolehverdagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden