Sport

Vesthimmerland tabte i Otterup

36 mål imod var for mange

Team Vesthimmerland tabte klart i Otterup. Arkivfoto: MIchael Bygballe
Team Vesthimmerland tabte klart i Otterup. Arkivfoto: MIchael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret 15. februar 2016 kl. 09:32

OTTERUP: Team Vesthimmerland kunne ikke stille noget op i søndagens udekamp mod Otterup, der udnyttede en periode midtvejs i første halvleg til at trække afgørende fra.

- Der er en periode på fem og et halvt minut, som de vinder med 7-1. Jeg tager ellers to time-outs undervejs, men det var åbent først den anden, der virkede, konstaterer træner Kristian Pedersen.

- Det er jo generelt svært at vinde håndboldkampe, når man lukker 36 mål ind, så det skal vi have rettet på i den kommende periode, hvor vi har fem af rækkens bedste mandskaber i de næste fem kampe. Vi må klø på og tro på overraskelsen hver gang, for vi vil meget gerne have tre point ned til Ajax, inden vi møder dem i den sidste kamp.

Tobias Rasmussen blev den bedste målscorer for Team Vesthimmerland med seks fuldtræffere.

Gå til relaterede emner

Forsiden