1000 indvandrere kan afgøre valg: Men hvem er det på skiltene?

Alle de smilende politiker-ansigter, der lover, at alt bliver bedre, hvis de får stemmer nok, er ikke sådan at blive klog på. Slet ikke hvis ens dansk er lidt firkantet.

Hundredevis af udlændinge, der har fast adresse i kommunen, får snart deres første valgkort stukket i postkassen. Så mange, at deres stemmer kan ende med at tippe valget til den ene eller anden side.

Derfor bruger både kommune og landbrugsorganisationen Agri Nord til dette valg en del kræfter på at give de udenlandske borgere i hvert fald basal viden om, hvad de har at vælge imellem. Og hvad konsekvenserne af valget kan blive.

2700 i spil

- Der er 2700 herboende udlændinge registreret i Vesthimmerland. Rigtigt mange arbejder på gårde, for 60 procent af de ansatte i landbrug er udlændinge, fortæller Vittus Bernlow, Teamleder for HR & Rekruttering hos Agri Nord.

Præcis hvor mange af udlændingene med vesthimmerlandsk postnummer, der må stemme, er ikke gjort op. Det afhænger af, hvilket land man kommer fra, og hvor mange år man har boet i Danmark. Men i kommunen sjusser man, at det i hvert fald er 1000, og dermed tre, måske fire procent af det samlede stemmetal.

- Det er generelt nogle stille, hårdtarbejdende mennesker, der ofte har fået hus og familie, og som er faldet til i lokalsamfundet. mange er ikke helt gode til dansk, blandt andet fordi få danskere snkker rigtigt med dem. Og det er noget andet at forstå, hvad der sker i en valgkamp, end at klare sig i dagligdagen, forklarer Vittus Bernlow, som sammen med sit team ofte er i forbindelse med gruppen.

Ulrik Krogsgaard, bestyrelsesmedlem af Agri Nord og svinefarmer, påtog sig at give en enkel indføring i de danske partier og deres politik. Det krævede lidt kage og kaffe at få det hele ned for rumænske Ionela og Ciprian Brasoveanu på den anden side af bordet, samt Taras Drobot fra Ukraine.Bagerst titter Vittus Bernlow frem bagUlrik Krogsgaards mave.

Ekstra svært at forstå

Selv for indfødte danskere er det sin sag at sætte sig ind i valget. Når man kommer fra for eksempel Rumænien eller Ukraine, kræver det en ekstra målrettet indsats at finde ud af, hvad der er op og ned i valgkampen. For ikke at tale om, hvad der er til højre og til venstre.

- Ja, det er svært. Vi kender godt valg fra Rumænien, men det er anderledes her, fortæller 30-årige Ionela Brasoveanu, uden helt at kunne beskrive forskellen.

Hun var kommet ind til Agri Nord med ægtemanden Ciprian fra hjemmet ved Overlade, hvor de efterhånden har boet i otte år og nu har børnene Denis og Stefan.

De kendte hinanden, inden de tog fra Rumænien, og nu har de i snart otte år arbejdet på en grisefarm ved Overlade, bestyret af Ulrik Krogsgaard, som også er bestyrelsesmedlem i Agri Nord.

Svære bogstaver

Netop Ulrik Krogsgaard havde sat sig for at give en uformel og direkte introduktion til de partier, der deltager i kommunalvalget, og ægteparret hørte opmærksomt efter. Men 11 partier, deres ideer, modsætninger og bogstaver er svære at få styr på inden for en halv time.

Mange indfødte danskere bruger år på det uden altid at føle sig meget klogere.

Ingen af de tre kunne heller sige, hvor deres stemme ender, når de går ned for at stemme den 16. november.

- Vi skal nok tale noget mere om det ved køkkenbordet, lød Ciprian Brasoveanus vurdering.