23-årig stjal en hestesaddel og et tv - og så kørte han i grøften med både bil og traktor
Indbrudstyv hang fast i en grøft og blev anholdt af et vidne
Opdateret kl. 13:07
AGGERSUND: En 23-årig mand slap ikke videre heldigt fra et indbrud, som han begik fredag 27. december kl. 18.13 i en landejendom på Thorupvej ved Aggersund.
Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Det lykkedes ganske vist den unge mand at stjæle en hestesaddel og et tv-apparat inde i huset.
Men da han ville stikke af fra stedet i en bil, kom han ikke ret langt. Han havnede i en grøft tæt på ejendommen og sad uhjælpeligt fast.
Den 23-årige opgav at få bilen op af grøften og gik tilbage til ejendommen, hvor han stjal en traktor.
Det gik dog hverken værre eller bedre, end at manden også kørte galt med traktoren - på omtrent samme sted, hvor det var gået galt med bilen.
Her blev han tilbageholdt af et vidne, som tilkaldte politiet. Det oplyser Jørn Chr. Nielsen, vagthavende ved Nordjyllands Politi i Himmerland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.