Voldtægt

Filmhygge udviklede sig voldsomt: 34-årig mand anholdt for voldtægt

Voldtægtsmanden er en mangeårig lokal bekendt på 34 år

Den 34-årige gerningsmand blev anholdt af politiet søndag efter at den kvindelige bekendt havde anmeldt ham for voldtægt. Arkivfoto
Den 34-årige gerningsmand blev anholdt af politiet søndag efter at den kvindelige bekendt havde anmeldt ham for voldtægt. Arkivfoto

Opdateret kl. 10:46

AARS: En 33-årig kvinde anmeldte søndag formiddag, at hun natten til søndag kort efter midnat var blevet voldtaget af en mandlig bekendt på 34 år i en lejlighed i Kimbrerparken i Aars.

Der havde de siddet og set en film i fjernsynet sammen, da manden begyndte at gøre tilnærmelser til hede. Hun afviste ham ifølge hendes anmeldelse til politiet ved at sige nej og skubbe ham væk, men han forgreb sig efterfølgende og voldtog hende.

I forlængelse af kvindens anmeldelse anholdt politiet den 34-årig mand, der er fra lokalområdet.

Hvorvidt han i løbet af mandagen bliver fremstillet i et grundlovsforhør, er ifølge vagthavende hos Nordjyllands Politi op til efterforskerne ved politiet i Aalborg at afgøre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden