Agner har otte ældgamle cykler med til Tour de France

AALESTRUP:Det kan godt være, at han må bruge rollator. Men 86-årige Agner Svenningsen har alligevel en god fod eller to med, når Tour de France i denne weekend for første gang bevæger sig gennem Danmark. 

Men kig ikke efter hans fødder i rytternes farvestrålende felt. Det er et helt andet sted, de har sat deres aftryk på løbets afvikling. Men det må du til København eller Aabenraa for at opleve.

Agner Svenningsen er langt bag startstregen, når verdens største cykelløb går i gang. Faktisk sidder han nok bag fjernsynsskærmen hjemme i sofaen ligesom de fleste af os andre. Og det har han det godt med.

- Jeg har aldrig cyklet mere, end dengang jeg havde en tur på 25 kilometer i alt til og fra min læreplads på Frichs Fabrikker i Aarhus. Den rute havde jeg i fire år. Men jeg har altid interesseret mig for cykler og cykelløb. Og det gør jeg stadigvæk, siger han med en entusiasme, der er godt 50 år yngre end hans krop.

81-årige Agner Svenningsen er hjerte og hjerne i Danmarks Cykelmuseum, indrettet i Aalestrups gamle cykelfabrik Jyden.

155 cykler

Stedet er Danmarks cykelhovedstad. Og før du gætter på at adressen er København, Herning eller en tredje større by, kan vi lige så godt fortælle, at det er Aalestrup. For her ligger Danmarks eneste cykelmuseum.

I 48 år har skiftende bestyrelser samlet på alt tohjulet, der kan kalde sig cykler eller knallerter, så der nu står 155 sjove, sære eller nostalgiske udgaver af transportmidlet. De er parkeret tæt på tre etager.

Bygningen udgjorde en smuk bolig for direktøren for fabrikken Jyden, der - kun et par stenkast væk - sendte tusindvis af cykler på gaden i årtierne omkring år 1900. Det gjorde den en overgang til et af Danmarks største cykelmærker og så stor en del af Aalestrups identitet, at det var naturligt at oprette et cykelmuseum her. 

Hjertebarnet

Mellem de mange stel vil man de fleste dage kunne møde Agner Svenningsen inspicere rækkerne. Ganske vist har han kun en frivillig vagt på museet om ugen. Men så så længe magter han ikke at holde sig væk. 

Den udlærte maskinarbejder - og gas- og vandmester - er på 21. år formand for cykelmuseet. Og han skjuler ikke, at foretagendet er blevet hans hjertebarn.

- At komme her holder mig i gang. Der er altid noget at lave - eller noget at finde ud af, siger entusiasten, der kun bor et par hundrede meter væk.

Og når hans rollator først når museets trappe, puffer han den væk. Fra første trin får Agners ben energi til at klare det hele.

Hvert år tilbydes cykelmuseet 10-15 cykler til samlingen. Dem, man tager imod, skal have en særlig historie. Hvis cyklen kun er jern og gummi, har den ingen interesse. Den politik er årsag til, at Tour de France i år har fået et diskret, men kærligt præg fra cykelmuseet. 

Otte af de mest spektakulære racercykler er i disse uger lånt ud til udstillinger i danske tour-byer. Tre i Aabenraa, og fem på selveste Nationalmuseet i København.

Fire så godt som antikke racercykler i ræs på Nationalmuseet. Bagerst  den ældste: En østrigsk Puch fra 1894 på træfælge. Lidt foran den en britisk BSA fra 1910 med håndbremser, lavet til krigsførelse i Sydafrika. Den røde racer er fra 1932 og har kørt J.A. Willumsen og hans søn til flere danske sejre. Forrest en Vitesse fra 1959,hvor designet frem til i dag næsten er færdigudviklet. Foto: Nationalmuseet

Racer på 68 kilo

- Vi har for eksempel sendt et eksemplar af verdens ældste racercykel med pedaler til Aabenraa. Den er fra 1865 og kan godt køre endnu. Det kommer den dog ikke til, forklarer Agner Svenningsen.

Jonas Vingegaard, Tadej Pogacar og de andre favoritter bliver med garanti ikke misundelige på deres landevejskolleger for 150 år siden. Udover at 1865-modellen ikke har gear, vejer cyklen hele 66 kilo og er dermed tungere end Jonas Vingegaard, som kun lige runder de 60 kilo i kampvægt.

I dag skal en cykel, der deltager i Tour de France, mindst veje 6,8 kilo. Og få er meget tungere end det. 

- Cyklen var med i et løb i 1869 fra Rhõne til Paris. Her var gennemsnitshastigheden for deltagerne 10,1 kilometer i timen, forklarer Agner Svenningsen.

Det hører med at, distancen var på 123 kilometer og at distancen bestemt ikke var uden store bakker. Dem er rytterne formentlig stået af ved, og er løbet op ad skråningen med deres cykler trillende ved siden af. Også dengang var cykelryttere tilsyneladende seje ud over det sædvanlige, kan vi konstatere.

Det fint smedede logo for cykelmuseet vidner om den store kærlighed, der er lagt i samlingen af de tohjulede.

Cykel klar til kamp

På Nationalmuseet kan man til gengældt se en BSA cykel fra 1910. BSA laver stadig cykler, men var egentlig en våbenfabrik, og modellen var målrettet engelske soldater, der skulle holde styr på boerne, som briterne havde udkæmpet to krige mod i Sydafrika, fortæller Agner Svenningsen. 

- Cyklen fik både monteret håndbremser og et bukkestyr, der minder om et racerstyr, så den var noget forud for sin tid, forklarer han.

Cykelmuseet og alle dens historier er med til at holde Agner Svenningsen frisk.

Cyklede til alt

Hvorfor Agner Svenningsens blev cykelentusiast? Mest af alt fordi han er vokset op i en tid, hvor man tog cyklen, ligesom vi i dag tager bilen.

- Vi cyklede næsten til alt. Når vi skulle bade, mens jeg boede i Lisbjerg ved Aarhus, kunne vi godt finde på at cykle til Ebeltoft og bade der. Det skete også at vi var nogen, der cyklede til Tyskland og tilbage på en tredages tur, fortæller Agner Svenningsen om hvordan hans liv fik pedaler på.

Også knallerter får deres historie fortalt på cykelmuseet. Både nogle af de første og nogle af de mest farvestrålende. 

På Frichs Fabrikker blev han udlært maskinarbejder tilbage i 1957. Her var han blandt andet med til at bygge de to sidste damplokomotiver, der blev produceret i Danmark. De blev i øvrigt sendt til Burma, men det er unægteligt en anden historie. 

- I læretiden kom jeg også på Aarhus Cykelbane som samaritter-vagt. Sådan nogle skulle der være til publikum. Det var jeg i fire år, og det gav mange gode møder med de cykelryttere, der var mest kendt dengang, fortæller han.

Den første gennem Limfjord tunellen

• I et langt og varieret arbejdsliv, der først stoppede da han fyldte 75 år, var Agner Svenningsen blandt andet ansat af Aarhusfirmaet Flyckt Pumper. I den egenskab var han fra 1967 med til at lave de pumper, der skulle holde den nybyggede Limfjordstunnel mellem Aalborg og Nørresundby tør.
• Han er sikker, at han og hans makker blev de første blandt millioner af bilister, der kørte gennem tunellen:
• - En dag skulle vi fra den ene ende af tunellen til den anden. Vi kunne gå, men vi ville gerne have vores værktøj med. Vi kunne lige køre med vores folkevognsrugbrød mellem en masse stilladser.
• Agner Svenningsen husker også, at de undervejs fik en pæn skylle på bilen fra en sprække foroven. Den blev dog heldigvis lappet.

Agner Svenningsen

VIS MERE

I årenes løb har han fået et stort kontaktnet i cykelverdenen. Det er ikke mange, der er noget ved cykelsporten de sidste årtier, der ikke har været her mindst én gang i karrieren.

- Bjarne Riis har været her flere gange. Rolf Sørensen, Lars Bak, Chris Anker Sørensen - tit kommer der cykelhold, når de skal til start et sted i nærheden, forklarer Agner Svenningsen. 

Også omverdenen er opmærksom på det lille museum i Aalestrup. Der kommer jævnligt besøg fra andre lande, og hvert år deles 12.000 trykte brochurer ud. Hvor mange der kigger med på hjemmesiden, ved han ikke.

Det engang landskendte mærke for cykelfabrikken Jyden kan man selvfølgelig også finde i den store udstilling.