Altanen gik op i røg efter grill-aften
Ung mand og kammerat kom hjem fra fisketur, hvor altan stod i flammer
Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:47
OVERLADE: Brandfolkene i Løgstør måtte natten til onsdag rykke ud til Overlade for at slukke resterne efter en grill-aften.
En ung mand på 22 år, der bor på Bjørnsholmvej i Overlade, havde nemlig en kammerat på besøg til grill og fodbold. Tilberedningen af aftensmaden var sket på en engangsgrill på altanen.
Efter fodboldkampen er de to kammerater enige om at tage på fisketur, men inden de tager afsted, sætter de grillen ned på gulvet på altanen - der er lavet af træ.
Da kammeraterne kommer tilbage fra fisketur klokken cirka 1.50, kan de se røg og flammer på altanen og slår derfor alarm via 1-1-2.
- Da en politipatrulje - og kort efter brandfolkene - kommer derud, kan vi se, at der er godt gang i flammerne fra trægulvet, og de forsøger at få fat i væg og taget, siger Torben Larsen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Branden var dog forholdsvis hurtigt slukket.
Den 22-årige mand, der nu skal til at have renoveret altanen, kan dog også se frem til en bøde for brud på beredskabsloven, fortæller Torben Larsen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.