Analyse: Pigen der pludselig blev et hit, millionæren der måtte gå - og andre dramaer fra valgboksen

VESTHIMMERLAND:Når valg gøres op, ligner partierne ofte store klodser, som sjældent forandrer sig meget. Højst flyttes et mandat eller to. Men på sin vis bedrager øjet; Vælgerne i Vesthimmerland går mest efter en person de håber de kan stole på.

Ud af de 4585 stemmer, der blev afgivet forrige tirsdag, var der kun 375 listestemmer. Altså otte procent, som valgte at stole blindt på deres foretrukne parti. Resten blev afgivet personligt på et af de ansigter, der i ugevis har smilet til os fra valgplakaterne.

Og ikke nok med det: Næsten alle personlige stemmer falder på en, der kommer fra nærområdet.

Per Nyborg (K), som her tæller regionsstemmer op, fik et super valg. Han kunne glæde sig over stor opbakning i hjembyen Aars - men spejde forgæves efter stemmer bare 10-15 kilometer væk. Foto: Claus Søndberg

Topscorer med få stemmer

Kun spidskandidaterne fra de enkelte partier formår rigtigt at bryde hul i de stærke lokale mure. Er man ikke det skal man være mere end heldig for at få mere end ti stemmer fra nabo-valgkredsen.

Tag for eksempel konservative Per Nyborg, der er topscorer i personligt stemmetal blandt dem, der ikke var spidskandidater. Præcis 600 fik han. 531 af dem kom i hjembyen Aars, mens de 69 øvrige altså fordeler sig på 13 valgsteder.

Her var højdepunkterne 12 stemmer fra nabobyerne Farsø og Hornum, mens kun tre så et lys i ham bag forhænget i Løgstørs stemmebokse. Som konsulent i børne- skoleforvaltningen - og meget aktiv i foreningslivet - har Per Nyborg ellers en stor kontaktflade, der rækker langt ud over Kimbrertorvet.

Debutanten Morten Lindblad (S) fik et udmærket valg med 119 stemmer. Men det var ikke nok til at den succesfulde iværksætter, virksomhedsejer og investor kom i byrådet. Han måtte gå og tage et løfte med om at skaffe kommunen 100 millioner kroner, hvis han blev valgt.

Missede godt tilbud

Den lokale favorisering gør måske at man overser andre gode tilbud. For eksempel det fra valg-debutanten Morten Lindblad (S). Han lovede at finde mindst 100 millioner kroner til Vesthimmerland på kommunens budgetter, hvis han blev valgt ind.

Rent valgflæsk var det ikke. Som økonom og medskaber at et succesfuldt firma med speciale i offentlig økonomi har han gjort noget lignende i Mariagerfjord, har blandt andet dens tidligere borgmester H.C. Maarup (S) bevidnet.

Det tilbud var der ikke nok vælgere der tog imod. Ganske vist fik millionæren et pænt valg for en ny og ret ukendt kandidat med 119 stemmer. Men det var præcis 100 mindre end han skulle bruge for at kile sig ind foran mere kendte Erik Stagsted på S's yderste mandat.

Så måtte Morten Lindblad og de 100 millioner kroner gå deres vej. De vil blive savnet - i hvert fald de 100 millioner kroner - når det nye byråd synes det kan bruge sådan et beløb. Og der plejer ikke at gå længe.

Ikke mange spåede Signe Nøhr et godt resultat i et valg, hvor meget på forhånd syntes at gå Konservative imod. Men partiet med den 27-årige leder holdt skansen og ottedoblede sit personlige stemmetal. Foto: Claus Søndberg

Otte-doblede stemmer

Hvad en titel og synlighed kan gøre ved en kandidat ses bedst hos genvalgte Signe Nøhr (K). I 2017 var hun menigt medlem af byrådsgruppen og fik et pænt valg med 170 stemmer. I år, hvor hun var valgt som spidskandidat, mere end ottedoblede hun sit personlige stemmetal til 1430.

Det hører med, at hun ikke længere stod i skyggen af sin forgænger, tidligere borgmester Knud Kristensen. Ved valget i 2017 tog han 3300 personlige stemmer i samme område som Signe Nøhr nu næsten har for sig selv. Nu gik tre ud af fire konservative stemmer i deres fælles hjemby, Hornum, til den nye frontfigur.

Holdt stand trods tab

Partiet har stadig syv mandater, selv om det tabte over 800 stemmer på skæringsdagen. Havde partiet stået alene den 16. november, havde det kostet det et sæde i byrådet. Men nu var man i valgforbund med Venstre, og det fik de Konservative mest gavn af, mens Venstre dermed missede mandat nummer ti. Det ville i givet fald være gået til Jakob Ræbild Nørgaard.

Venstres flotte gevinst på to mandater må også fremhæves. På landsplan er partiet gået en del tilbage, så æren for den lokale fremgang falder i høj grad på partiets spidskandidat, borgmester Per Bach Laursen.

Ingen over og ingen ved siden af. Borgmester Per Bach Laursen (V) kunne krone et godt valg til Venstre med en fordobling af sit personlige stemmetal. Og en konstituering, der gav de fleste store poster til politikere udenfor partiet. Foto: Claus Søndberg

De sidste par valg har han ligget på godt 1500 personlige stemmer. I år er dette næsten fordoblet med 2965 personlige kryds, svarende til rundt regnet de ekstra mandater partiet sætter sig på til januar med knap en tredjedel af alle afgivne stemmer.

Og der er selvfølgelig også en ren borgmester-effekt; Nu er det ham borgerne ser til alle mulige arrangementer med et smil over jakkesættet. Opbakningen er også en kvittering for et bredt samarbejde, der har givet ro i næsten hele byrådsperioden. Og nok gør det den næste med.

Aars ingen slagmark

På forhånd var det ventet, at Aars-egnen blev valgets store slagmark. Det var her Knud Kristensen efterlod 3300 personlige stemmer, da han trak sig ud af politik kort inde i valgperioden.

Mange stemte på Knud Kristensen som person end som konservativ, er en almindelig mening. Så valgkampen kunne blæse hans 3300 stemmer mange steder hen.

Men det ventede blodbad for Konservative udeblev, og dermed blev Aars-kanten noget mere forudsigelig end ventet.

Liselotte Lynge Jensen, Løgstør, rynkede panden det meste af valgaftenen. Dansk Folkeparti blev halveret og hun er nu partiets eneste politiker i byrådet. Foto: Claus Søndberg

Løgstør snød alle

I stedet for blev det uventet Løgstør, der stod for dramaet.

Her opfattede mange den tidligere borgmester Knud Kristensen (K) som Løgstør-fjendsk, så mange stemmer blev det ikke til for K, mens partiet fejede næsten alle af banen omkring Aars.

Selv om K mistede over 800 stemmer i alt i kommunen, så fik partiet denne gang 50 nye i Løgstør. Især med stor opbakning til genvalgte Allan Ritter, som gik 36 kryds frem i hjembyen til 210 stemmer og dermed to tredjedele af egnens konservative stemmer. Fire gange flere end spidskandidat Signe Nøhr tog i fjordbyen.

K bider sig fast

Det tyder på, at partiet omsider er ved at bide sig fast ved Limfjordens vande. Især efter at Socialdemokraterne blev næsten blev halveret i byen, der ellers har været et solidt holdepunkt for S.

I 2017 gik Socialdemokraterne pænt frem i muslingebyen og blev det klart største parti foran Venstre. Nu er rollerne byttet om, og ikke engang andenpladsen kan S på længere sigt føle sig sikker på.

Med 332 konservative stemmer er der ikke længere urimeligt langt op til socialdemokraternes nu "kun" 478. Noget det røde midterparti ikke finder sig godvilligt i, så allerede nu ligner Løgstør en kommende slagmark for byrådsvalget i 2025.

Valgresultaterne var ikke opløftende læsning for socialdemokraternes spidskandidat, Asger Andersen. Slet ikke dem fra Løgstør. Foto: Claus Søndberg

Årsagen til S-nedturen i byen kan diskuteres, og det bliver den. Men at partiet mistede solide lokale kandidater som Per Jensen, der ikke genopstillede, og nu afdøde Uffe Bro spiller givet ind. De to alene trak 568 personlige kryds sidst, mens Socialdemokraterne i år tabte 402 stemmer i Løgstør.

Bundrekord i region

Hvilken rolle den usædvanligt lave valgdeltagelse fik på valgresultatet, er også åbent for diskussion. Stemmetallet for Vesthimmerland gik fem procent ned, fra 72,29 procent i 2017 til 67,07 i år. Efter sigende den største tilbagegang i afgivne stemmer i hele Nordjylland.

Socialdemokraternes spidskandidat Asger Andersen var på valgnatten ikke i tvivl om, at fraværet ved stemmeboksene ramte hans parti særlig hårdt.

I anledning af de høje smittetal tilbød kommunen at smittede kunne stemme i deres bil udenfor stemmestedet. Tilsyneladende fik smittefrygten rigtigt mange til at blive hjemme frem for at stemme. Foto: Henrik Bo

Årsagen kan i hvert fald til dels tilskrives den pludselige opblussen af coronasmitte i Vesthimmerland. En del frygtede at blive smittet på valgstederne, selv om kommunens valgfolk tog mange forholdsregler.

Især ældre og sårbare må formodes at være blevet hjemme. Dem har S en del kernevælgere blandt. Men den pointe godtager andre partier ikke uden videre.

Succes og joker

SF's Theresa Berg Andersen fik atter stor personlig opbakning. Med 1861 stemmer blev hun en klar nummer to og viste sig atter som en af kommunens absolut mest populære politikere og hev to ekstra mandater med hjem.

Theresa Berg Andersen har slået på, at SF oftest har stemt med de andre partier, når det gælder udvikling i kommunen. Det gjorde måske udslaget til, at SF og hun fik formandskabet i beskæftigelsesudvalget. For Venstre kunne godt have snuppet den selv, da partiet kun tager ét formandskab udover borgmesterens fødte plads i økonomiudvalget: Børne- familieudvalget.

Beskæftigelsesudvalget lever et stille liv i byrådet uden at trække mange overskrifter. Det passer valgets blå vindere godt, at SF'eren ikke får den bedste platform at udbygge sin vælgertække fra.

Theresa Berg er i øvrigt lidt en joker. Efter at være tæt på at blive valgt til Folketinget sidste gang - hun manglede kun 129 stemmer - stiller hun atter op, når Mette Frederiksen udskriver valg.

Bliver hun valgt til Christiansborg denne gang, siger Theresa Berg Andersen formentlig farvel til byrådet, da hverken SF eller hun går ind for permanente dobbeltmandater. Et valg der senest skal udskrives juni 2023.

Masser af succes - men ikke meget at bruge den på. Theresa Berg Andersen blev - igen - Vesthimmerlands næstmest scorende politiker ved valget. Men blev - igen - holdt udenfor døren, da alle vigtige poster i byrådet blev uddelt. Foto: Claus Søndberg

Få og mange stemmer

Karen Clausager fra Aars kom ind i kølvandet fra Theresa Berg Andersen med 70 personlige stemmer, mens den helt nyvalgte Jane Bonnerup fra Gedsted-kanten gjorde det med kun 42 personlige stemmer.

Det var det i særklasse billigste mandat ved dette valg. Noget der måske ærgrer veteranen Jens Lauritzen (V), som trods 141 personlige stemmer sagde farvel. Han skulle have haft 45 flere kryds for at overhale nyvalgte Benny Hansen, der fik Venstres yderste mandat.

Tæt på. Men ikke tæt nok. Efter 36 år i byrådsarbejde måtte tidligere borgmester Jens Lauritzen (V) pakke sine skilte og sig selv sammen. Hans personlige stemmetal blev mere end halveret efter at nye V-kandidater dukkede op på hjemegnen. Foto: Henrik Bo

Hvis og hvis og hvis...

I sport og politikere kan man bruge megen tid på at fundere over, hvordan store og små tilfældigheder skubber til vigtige resultater.

Hvad nu hvis coronasmitten ikke var steget så voldsomt i kommunen op til valget? Hvad nu hvis valget var holdt for et år siden, før mink- og sms-krise pressede en da populær regering og socialdemokrati? Hvad nu hvis Knud Kristensen var fortsat i politik?

Man kan også bare tørt konstatere, at sådan endte byrådsvalget. For det gjorde det.