Arbejdsulykke

Arbejdsulykke ved Aars Fjernvarme: Medarbejder faldt syv meter ned i affaldsgrav

En medarbejder måtte reddes op af en grav på Aars Fjernvarme

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 10:35

AARS: En medarbejder på Aars Fjernvarme faldt torsdag morgen syv meter ned i en affaldsgrav.

Arbejdsulykken er formentlig sket ved, at medarbejderen fik overbalance, mens han var ved at læsse affald af.

Medarbejderen var ved bevidsthed hele tiden, men har fået nogle skader på benet, oplyser indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, Allan Frisk.

Beredskabet fik reddet manden op, og han er nu kørt på sygehuset til behandling.

Gå til relaterede emner

Forsiden