Audi totalt udbrændt - selv alufælgene var smeltet
Nordjyllands Politi skal undersøge, om bilbrand lørdag eftermiddag var påsat
VILSTED: Nordjyllands Beredskab blev lørdag eftermiddag kaldt til en bilbrand på Gårdstedvej ved Vilsted i Vesthimmerlands Kommune.
To børn havde set en røgfane og slået alarm, oplyser indsatsleder Jes Caspar Mortensen.
Meldingen kom klokken 15.23, og der var godt gang i flammerne, da brandfolkene ankom til stedet.
- Det var en Audi af en slags, og den var meget varm. Selv alufælgene var smeltet og lå nærmest i en pøl, fortæller Jes Caspar Mortensen.
Bilen virkede til at være blevet efterladt i et lille skovområde nede ad en markvej, og derfor blev politiet tilkaldt. Vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi fortæller, at der mandag vil blive foretaget tekniske undersøgelser, som skal fastslå, om der har været tale om en påsat brand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.