Bank bliver hovedsponsor for kulturuge
Jutlander Bank giver 250.000 til Kulturugen Aha i Vesthimmerland i uge 10 næste år
Opdateret kl. 15:31
VESTHIMMERLAND: Kulturugen Aha i Vesthimmerland - der afvikles for anden gang i uge 10 næste år - har fået sig en hovedsponsor. Det er Jutlander Bank, der har doneret 250.000 kr. til arrangementet.
Størstedelen af beløbet - 150.000 kr. - skal gå til et stort åbningsarrangement. Tanken er, at tre virksomheder i gå-afstand fra hinanden kan være ramme om åbningen. Hvor vides endnu ikke - men arrangørerne håber på nabo-virksomheder i hele kommunen byder ind for at være sammen om arrangementet.
Det er også aftalt at andre 50.000 kr. af donationen skal gå til at lave en særlig indsats ud af oplevelser, som især henvender sig til børn og unge, mens de sidste 50.000 kr. går til at sørge for, at borgere og gæster er bredt orienteret om Kulturugens arrangementer rundt om i hele kommunen. Pengene skal bruges til distribution af programmer, annoncer i aviserne samt andet oplysningsmateriale.
Du kan læse mere i NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.